De sidste 14 dage.

Lørdag startede ferien, Tanja, Joe og jeg kørte fra Cape og om aften blev første overnatning på Kekeli hotel i Ho, vi havde kørt i ca. 7 timer. Søndag kørte vi til Wli vandfaldet, hvor vi fik soppet i det kolde vand. Ved siden af vandfaldet var der en kæmpe klippevæg fuld med flere tusinde flagermus. Derefter blev kørte vi ned til Akosombo og havde en overnatning, på et lækkert hotel, som lå lige ud til Volta søen.

Næste morgen kørte Joe os ned til færgelejet i byen hvor Tanja og jeg ventede 4 timer før vores færge kom. Det lykkedes ikke at få en kahyt på 1. klasse så det blev en overnatning på 2. klasse dvs. at sove på en træbænk og bruge et toilet, der lugtede så fælt at jeg blev svimmel hver gang. Færgen ankom til Yeji tirsdag aften og Tanja og jeg sov på et usselt hotel.

Tidligt onsdag morgen gik vi igen ned til havnen, hvor vi tog en kæmpe trækano med motor over til den anden side af Volta søen, det var en utrolig smuk sejltur og meget fredfyldt, vi ankom til den anden bred/Makongo. Derfra gik tro- tro turen til Tamale og det skulle vise sig at være den værste køretur på hele ferien, der var så lidt plads, at jeg sad i spænd mellem sæderne og der var så meget larm at vi brugte ørepropper. Da vi ankom til Tamale tog vi direkte til Busstationen, men da det ikke lykkedes os at få billetter til mole bussen samme dag, så vi måtte overnatte i Tamale omringet af larmende moskeer.

Klokken øv, ca. 4 stod vi op og brugte hele 12 dejlige timer på at vente, vente og vente på busstationen. Heldigvis fik vi dog busbilletten til Mole og så var det endda kun en lille bustur på 3 timer. Da vi havde stoppet os med bananer og nødder kunne vi ikke spise aftensmad. Vi ankom til mole motel og vores værelse var helt fint, indtil vi begyndte at afprøve de forskellige ting. Vores fan/ vifte duede ikke, med det gjorde air-con, den larmede bare som en lastbil og den ekstra udsigt vi havde betalt for, var umulig at nyde, for døren kunne ikke åbnes, så vi skiftede hurtigt værelse. 2 værelse var helt fint og alt fungerede, men vi gik hurtigt i seng.

Fredag morgen startede vi med en gå safari, rundt i en lille del af national parken, vi kom helt tæt på vildsvin, forskellige slags rådyr, to typer aber og elefanter,. Da vi kom retur til Motellet, fik vi plasket lidt i deres pool og nappede derefter en lur inden vi skulle på jeep safari om eftermiddagen. De havde glemt at oplyse os om, at man skulle bestille aftensmad ved 14 tiden, så deres køkken var tønt for mad da, vi kom og var meget sultne. Første gang jeg nogen sinde er gået i seng med en så slem en sult.

Bussen fra motellet afgik kl 4.00 retur til Tamale, hvor vi blev på stationen og fik billet til bussen som stoppede i Techiman og derfra fik vi fat i en taxa videre til Wenchi. Her overnattede vi og så skulle vi ellers bare ud og se flodheste i massevis. Bui national park var det spændende element som ikke var besøgt af vores med studerende på deres ferie. Desværre for alt vort besvær så jeg kun 1. stk. Flodhest, dertil skal nævnes at det var parrings periode og højvande så det var kun øjnene, øre og næsen der stak op, fedt!

Så skulle turen, jo lige blive lidt mere spændende og vi kom tilbage til bui camp, hvor vi blev hentet af flodheste guiden. Derfra var der så ikke noget transport ud til omverdenen, så vi forlangte at blive kort til næste landsby, på en lille motorcykel, vi havde selv købt benzinen der allerede var i, da vi lige havde brugt den på returturen fra black volta. Derfra fik vi lov at betale 60 cedi for at leje en hel tro-tro og komme tilbage til Wenchi, hvor vi hentede vores tasker og blev smidt af på taxa holdepladsen.
Vi var hundesultne og holdte en velfortjent spisepause efter den umenneskelige tro- tro tur gennem alt for meget støv. Jeg havde lidt ondt i panden, da jeg havde stødt panden i loftet på vores private lemo.

Vi havde allerede besluttet os til at tage ind til Techiman, og da vi nåede derind var det godt mørkt. Ikke langt fra hvor vi hoppede af stod der en næsten fyldt tro-tro klar til at køre mod Kumasi. Efter tilstrækkelig prikken til Tanja, var hun med på, at vi tog videre til Kumasi, selvom vi godt var klar over at det ville blive sent, før vi landede i den store by. Undervejs snakkede vi om hvad der skulle ske og da vi vidste at tro-troen ville ankomme ved 23 tiden gad vi ikke at tage en dag i Kumasi, nu skulle vi bare hjem/ tilbage til Cape, for der kørte allerede en bus til Cape Coast kl 04.00. Det resulterede i endnu en overnatning på en helt ok bred bænk, på Kumasi busstation. Ingen problemer med at få billetter og vi var i Cape ved 8 tiden om morgenen.

Det var rart at være hjemme igen, og vi fik vasket alle vores snavsede klude. De sidste par dage spiste jeg med familien og vi hyggede rigtig meget. Derudover fik jeg spist min kylling som jeg fik i bryllupsgave. To af aftnerne spiste jeg hos Joe og det var både hans søster og hans mor som lavede mad. Vi spiste kasava med eggstew, fufu med en spicy suppe, en snegl og tørret fisk, fantastisk godt!

Sidste weekend blev nydt, Joe og jeg kørte til Kokrobite fredag morgen. Vi fik en meget hyggelig hytte i den italienske garden, hvor vi også indtog de fleste måltider den weekend. Vi fik smagt på den flaske Champagne som vi havde modtaget i bryllupsgave, spist noget fantastisk mad og derefter gik vi ned på Big billys, hvor der var en stor gruppe børn som dansede og trommede nogle af de afrikanske danse, som vi selv har danset. En utrolig dejlig aften.
Lørdag kom Tanja, Mette og Marius ved frokost tid. De var blevet kørt af vores Norske mor og de 3 børn var med, så vi spiste alle sammen frokost og Tanja og jeg fik sagt pænt farvel til vores værtsfamilie. Aftenen gik med lidt drinks, musik og snakken.

Søndag spiste vi dejlig morgenmad, pandekager med chokoladesovs og frisk frugt til. Vi smuttede på stranden og fik shoppet lidt souvenirs til familien derhjemme. Derefter gik turen først til Accra shopping center, hvor vi spiste aftensmad.
Så var det tid til at kører mod lufthavnen og vi var noget spændte på om vi kunne få alle vores ting med hjem, da både Tanja og jeg havde købe en 160cm lang træmand. Det gik dog tilsidst og vi skulle ikke betale for det! Vi tjekkede vores bagage ind og kørte derefter hen til en Shell tank, for at få lidt sødt til ganen. Tilbage til lufthavnen, hvor jeg måtte sige farvel til Joe, men vi klarede det og kom afsted til planlagt tid.
I London kom vi så igennem en kontrol, og ud på den forkerte side. Vi landede i ankomst hallen og måtte derefter til at få lavet nyt bording-pass, derudover mente de lige pludselig at min håndbagage var blevet for stor, selvom jeg jo lige var kommet ud af et britisk airways fly, lidt trals. Nå men vi kom ind på den rigtige side igen og fik købt lidt parfume inden vi så fløj videre til danmark.

Da vi landede i Dk var det ikke varmt, men stadig dejligt at være hjemme. Jeg blev modtaget med danske flag og et skilt hvor der stod ” velkommen hjem Fru Baidoo”, meget festligt.

16 dage til hjemrejsen begynder.

• Ja, så skete der igen noget i Ghana, Cape coast. Jeg er blevet gift d. 2 Juli og er nu lykkelige Mrs. Baidoo. Vi havde en fantastisk dag og timerne gik alt for stærkt. Hele svigerfamilien var samlet, alle de medstuderende fra dk og Kate vores norske mor fra huset. Efter vigelsen var der frokost på Kokodo, et lækket spisested, som vi har nydt mange søndage aftner.

• Derudover har vi haft sidste dag på børnehjemmet, det gik også rigtig godt, jeg kunne dog ikke undsg at knibe en tårre, da alle børnene sluttede af med at komme og kramme os en af gangen. de havde holdt taler, spillet på fløjter, tanset og sunget for os til den tlet store guld medalje.

• Sophie en medstuderende, havde fødselsdag i går og vi fejrede det med at tage ud og spise på et beach ressort kaldt Anomabo, der spiste jeg den bedste peppper steak med brase kartoffler til, fantastisk.

• I dag ved 12 tiden starter Tanja og min rundrejse i ghana. vi starter med at tage mod øst for at se på vandfald, derefter tager vi med en færge som sejler på Volta. det er en sejltur på 2 til 3 dage. derfra kører vi til Tamale og overnatter en dag. derfra går turen tilMole National part hvor den står på safari, derefter et smut tilbage til tamale for at nappe en bus tul Bui national park, hvor vi skal se flodheste. Så et tiden inde til at turen skal slutte og vi tager tilbage til Cape coast, for at pakke sammen og vende snuden mod Accra/ lufthavnen.

22 dage til afrejse.

I weekenden hvor vi havde huset for os, holdte vi en lille fest, men kun for de studerende og deres bekendtskaber hernedefra. Vi inviterede ikke hele footprint, da vi ønskede at få en behersket og rar aften. Det var super hyggelige, den endte dog allerede inden 01. Det var helt ok, så kunne vi bruge søndagen på Abanze uden ondt i hovedet.

Så har hentet den første kjole, den var meget grim. Det lignede et fastelavns kostume. En sort ballerina, øv. Men jeg var nød til at finde en anden dame skrædder, da jeg havde en del stof som jeg endnu ikke havde fået brugt. Den næste dameskrædder, var dygtig og billigere end den første, 4 cedi for en kjole med linning. God pris og hun var hurtig til at sy dem.
Det sjove var bare første kjole jeg, så fik syet hos den skrædder jeg nu bruger. Da jeg skulle komme efter min første kjole. Damen sagde, ja der var så meget stof at jeg syede to af de samme kjoler til dig. Det er nok det mærkeligste jeg kunne forstille mig. Hvad skulle jeg bruge to identiske kjoler til??? Hun ville oven i købet have at jeg betalte for den, men no way!
Heldigvis syntes Kate at den var rigtig flot og hun fik den anden kjole, som passede fint til hende. Kates datter Cecilia (den ældste pige i huset) syntes min balarina kjole var pæn, så den fik hun.

Mandag og tirsdag i denne uge har jeg danset med pigerne på New Life, det går bare hurtigt fremad og tiden flyver lige så stærkt.
Onsdag og torsdag havde vi hjemme studie dage, for vi skulle færdiggøre vores projekter og de skulle være afleveret på seminariet fredag formiddag 11.30 dansk tid, dvs. 9.30 hernede. Det hele gik og der var som altid lidt pres og spænding. Det kan jeg egentligt godt lide det der med om man nu har alt på plads og alt er godt nok. Jeg havde talt med Tanjas vejleder torsdag, for at få lov til at tilsende min opgave til hende, så hun kunne printe den ud og afleverer den for mig også, det ville hun gerne.

Vi var på et institutions besøg i Ankaful. Det var et sted hvor menneskerne boede opholdte sig eller gik i skole. De var alle fysisk eller mentalt handikappede og alderen var fra 0 til 70. Selvfølgelig opdelt i mange bygninger. De havde de lækreste grønne omgivelser og der var super meget plads overalt. Det hele så rigtig godt ud og det kunne være et spændende sted at komme i praktik, hernede. Der havde været praktikanter derude før, men det var ikke en mulighed vi blev tilbudt, da vi skulle vælge praktikpladser.

I går var vi til alle til sidste opvisning af de afrikanske danse, som var lært hernede. Det sluttede med at de studerende som havde danset sidst, stod oppe på scenen, sammen med vores instruktørere. Kweku og Zie kaldte alle navnene op og hver studerende kom og hentede sit diplom og gik derefter over for at give håndtryk til instruktørene. Nå ja, lige på nær Tanja og mit navn. Total uretfærdigt, for vi har i hvert fald brugt rigelig med penge på den s…e organisation. Vi var ganske uforstående og konfronterede overhovederne lige efter showet var forbi. De sagde at vi ikke havde færdiggjort kurset, da vi ikke havde danset den sidste måned. Ulogisk, for vores kontrakt stod på 3 måneder, som vi allerede havde danset. Derudover var en af de diplom besiddende studerende som ikke havde danset med den første måned og slet ikke underskrevet en kontrakt, var mere kvalificeret end os. Dertil var der en uheldig studerende som havde været syg den sidste danse måned, så hun have også kun danset tre måneder, som os! Overhovederne sagde at de havde været stressede og forvirrede så det var også grunden til at de lige glemte at udskrive de sidste to diplomer, ja hurra. Den dårligste undskyldning jeg har hørt. Zie stod endda og sagde at han ikke engang kunne kende forskel på de danske studerende hernede, for han vidste ikke hvem der var hvem. Er lidt i tvivl om det var noget han pralede med eller hvad det skulle siges for..? men det eneste der er styr på, er hvem der betaler penge og hvem der ikke vil bidrage til deres latterlige foretagen. Endnu en oplevelse der bare gør at man tæller efter om der måske ikke lige skulle være et par dage mindre tilbage hernede!!

Jeg talte med min dejlige lillebror i mobilen i morges. Det blev bare til en tudekoncert, da han absolut ikke havde det godt. Hans gode ven havde været ude for et uheld sidste nat(fredag) og var omkommet. Så det kunne jeg bare ikke holde til og græd mindst lige så meget som i den anden ende af røret. Det var mest fordi jeg nu sad så langt væk og følte mig magtesløs. Jeg kunne ikke holde om min lillebror eller bare være der for ham. Den værste oplevelse og den ondeste følelse!
Puha en tuder og så røg der lige en halv liter væske.

31 dage endnu.

Det har været nogle anderledes dage her på det sidste, da jeg absolut ikke har været på toppen. Jeg startede med at glide på bjerget, så jeg var sygemeldt man til onsdag. Det var noget rod og gjorde ikke rart, måtte bruge antibiotisk creme i mere end en uge, for at få det renset og nu ser det heldigvis pænt ud igen, men så nåede jeg da lige ud på børnehjemmet og vende torsdag med overnatning.
På New Life oplevede vi en lidt syg situation, for en af de store drenge, havde 4 store åbne kødsår på sine ben, helt nede ved sine ankler, det ene var over en centimeter dybt.
De her sår skulle så renses og selvfølgelig midt i mellem alle de andre børn, som sad og så tegnefilm. Det var en af de andre drenge som rensede dem, med supervision far en af de ansatte voksne. Den stakkels dreng led så ubeskrivelig meget, han sad og vred sig så meget, imedens han skreg og grad fuldstændig vildt, lige til at blive dårlig af.

Jeg aner ikke af hvad men jeg blev syg og dårlig i sidste weekend, fik en forkølelse og en lille feber, ekstrem dårlig mave og opkast en enkelt gang. Vi talte om det muligvis kunne være malaria, men min feber holdte kun i få døgn, hvor jeg nærmest ikke lavede andet end at drikke vand og sove. Det er med garanti inden for de sidste 8 dage at jeg har sovet allermest i hele min periode hernede.
Det ville da også have været for heldigt, hvis jeg kunne have gennemgået en 6 måneders periode uden et sygeforløb, øv.

Positive ting, jeg har fået syet et par lækre bukser til mig selv for summen af 4 cedi, de vil sige ca. 20 danske kroner. Fantastisk og jeg har været henne og hente endnu en par færdiglavede bukser i dag.
Havde også bestilt en kjole, som er blevet??? .
Jeg har været ude og danse med pigerne i dag, selvom det er fredag, for jeg skal til at få færdiggjort mit projekt, da opgaven skal være på seminariet på næste fredag.
Jeg er næsten helt på toppen igen og appetitten er lige så stille returneret, skønt.
Jeg har for resten skiftet værelse da, det igen regnede ind, Kate/ norgemor, var den der foreslog det og jeg tog imod tilbudet, så nu har jeg fået et endnu større værelse med en rigtig dobbeltseng og intet uventet vand.

Det er helt mærkeligt, for der var så stille i morges og det vil der forblive hele weekenden, for vores Norge-familie er taget til Accra. Så Tanja og jeg har hele huset for os selv!

Jeg havde en hel kuffert børnetøj med herned, som min gode Helle kollega fra Æblehaven/ældrecenteret/ arbejdspladsen derhjemme havde doneret. Jeg har nu fået det opdelt så, noget tøj går til projektet på Pepi, en nyopbygget skole, ned til havet, ved en lille fiskerlandsby, hvor de er utrolig fattig. Resten af tøjet kan bruges på New life hvor jeg er, fordi vi efterhånden har et par små børn, som kan passe noget af det dejlige tøj.
Den lille pige på Addison, Cecilia, hun har også fået et par stykker tøj, da hun absolut også trængte til noget uden huller og pletter.

Nu glæder jeg mig til at komme hjem, til familie venner og arbejdskollegaer. Jeg glæder mig til at komme hjem og arbejde med de modne damer i hus 4!

44 dage tilbage.

Så er jeg begyndt at danse med pigerne fra New life, de fanger bare alle trin super hurtigt og alle bevægelserne ser lang bedre ud når de gør det. Men der er underholdning med smil og grin, det er jo det vigtigste!

Det er nu begyndt at regne længere ind på mit værelse, jeg lå og så en meget spændende film: Butterfly effect. Lige pludselig, fik jeg bare nogle dryp på maven, total forskrækket jeg blev! Så jeg rykkede sengen en lille meter væk fra min vindue. En halv time senere fik jeg så et dryp i panden, meget overrasket igen. Jeg rykkede så hele senen over i den anden ende af min balsal, he he.

Jeg ar været på udkig efter forskellige stoffer, hernede. De har de mest fantastiske farver og motiver.
Jeg kom desværre til at købe noget i går, som jeg nu godt kan se, ligner noget stof som kunne ha været oldemors gardiner…

Vores alles dejlige Cecilia, den lille pige på Addison, har brækket sit kraveben, men kunne ikke forholde sig i ro, så nu er hun blevet pakket ind i gips, fra navlen og hele vejen op. Trods det løber hun bare rundt, som hun plejer, jeg har lidt svært ved det, for jeg får lidt dårlige nerver af det.

Så er Tanja og jeg begyndt at spise lidt mere med fingrene, oppe i huset. Det er helt ok, men vores fingre bliver noget mere farvet, end vores bofæller, som har chokolade fingre i forvejen.

Nogle af de andre studerende, har været ovre og se vores kunstværk på new life børnenes bade faciliteter. De syntes at det var flot og kreativt, rart.

Jeg spiste aftensmad med børnene på New Life i aftes, da jeg blev tilbudt det. Så vi fik gary med milo. Gary er en rodfrugt, som de tørrer og pulveriserer. Milo er en kakaodrik. Så det var helt ok, det spændende var så da jeg havde taget et par skefulde.. mon vandet er kogt først eller sidder jeg lige nu og slupre hanevand i mig, som vi jo er blevet frabedt, på det groveste..??
Svar på det fik jeg aldrig, men jeg sidder dog er i dag og har ikke været på potten endnu, så det gik vist fint.

En hyggelig ting, de små Dreeick, Jonas, Prosper, Prince og Immanuel er begyndt at ville sidde hos os, når de bliver trætte. De ved godt at det er lunt og hyggeligt og at vi lægger dem ind i seng, uden at vække dem. Det er rigtig sødt og det er rart at de benytter sig af vores tilstedeværelse, så de kan få lidt tiltrængt nusseri, inden de falder omkuld.
Hvis du er inde og kigge på mine billeder fra juni, kan du se et billede af en slange. Det var vores lille kattekilling som kom slæbende med den en aften, den første slange jeg har set hernede!

Efter 2 timer på nettet i går, fredag, lykkedes det mig ikke at opdatere min blog.

Jeg fik derimod klippet og klistret, i forbindelse med et lille sideprojekt, hvor jeg har taget billeder af alle børnene, fra New Life. Jeg fik printet alle børnenes navne ud og limet billet og navn på hvid baggrund, så nu er de klar til at blive lamineret. Lamineringen koster næsten lige så meget som fremkaldelsen af billederne, hernede. Jeg har dog skønnet, at det er nødvendigt, hvis billederne skal forblive nogenlunde, da der jo er 40 børn som helt sikkert ønsker at holde, pege og se billederne, når de får dem udleveret.

Derudover var det rengøringsdag, så jeg fik fejet, støvet af og vasket gulv, som på de fleste andre fredage.
Jeg gik tidligt i seng for at komme op og læse i morges, havde sat uret til kl. 6.00.
Jeg har nu læst nogle timer og må derfor holde en lille pause. Derfor tænkte jeg, at prøve Norge mor/ Kates nyoprettet internet i huset.

52 dage endnu..

Vores hundehvalpe er nu blevet til to håndfulde store og har netop fået øjne i onsdags. Vi har haft meget regn, da vi jo også er i regn perioden. Jeg håber dog at der kommer lidt sol i løbet af denne weekend, så jeg kan blive lunet lidt igennem.

Har været med børnene på appelsin jagt, de har deres egne appelsintræer, men de små kan ikke selv få fat på dem, så de lokkede mig med og det var rigtig sjovt, for det havde regnet tidligere, så hver gang jeg hev i en gren, blev vi alle plasket til af regndråberne, som stadig var på bladene i træerne.

Jeg er stoppet med at danse om morgenen. Jeg vil hellere priotere at have penge til diverse ting som vi stadig laver på børnehjemmet. De har en tromme, der skal have nyt skind på, og så fremkaldelse af billeder til børnene..
Så kunne det også være at der var lidt tilovers til den kommende ferie. Der er trods alt 95 cedi. De holder i lang tid.
Forsøger at læse lidt teori til min opgave.
Har set en del film om aftenen, alt fra Harry Potter til lokale ghanesiske film på Fante.
I går så vi Shark tale, med børnene på New life, det var super hyggeligt. Det var lige hvad vi trængte til efter en hel dag, med kedeligt vejr, regn regn regn.
På lørdag har vi meddelt Norge familien at vi er dem der laver aftensmad. Børnene har aldrig smagt en ret med kokosmælk før, så det skal nok blive spændende, så har Norge mor/ Kate lovet at bage en ananaspie og vi køber vanilleis til, det skal nok blive godt.

Jeg ved godt, at der ikke er meget at læse denne gang, men der er heller ikke skat meget hernede, det skønne regnvejr begrænser mine aktiviteter. Det regner så meget at det kommer ind ovenover vinduet på mit værelse. Da jeg har fået nye gardiner, som er blå, var vandet på gulvet helt blåt og gardinet har rørt min gule væg, som nu også har en flot blå nyance.

59 dage tilbage.

Lidt Fante lydord til de interesserede, så kan vi snakke sammen når jeg kommer hjem.
En ide, find ud af hvad dag du er født, så du kan finde ud af hvad dit ghanesiske ugedags navn er.
Jeg hedder Abina/ tirsdag.

Ugedagene på danskGhanesiske ugedage (lydsprog)Ghanesisk mandenavnGhanesisk damenavn
Mandag Adjoda Kojoe Adjua
Tirsdag Abenada Kobi / Kobina Abina / Araba
Onsdag Okuda Kweku Ekua / Kukua
Torsdag Yawda Ekow / Yaw Abba / Abbaya
Fredag Efida Kofi Efua
Lørdag Memenda Kwami Ama
Søndag Kwesida Kwesi Esi

Ewahin = hvor er du? Moaha = jeg er her, Moafie = jeg er hjemme.

Kwo = gå væk, Outeden = hvordan går der? Boko = fint.

Medasi = tak, Moadem= jeg er på mit værelse, Mení sika = jeg har ingen penge.
Mepautjaw = pleace, Medasi papa pa = mange tak, Etiban = mad.
Ensu = vand, Awrekro hin = hvor skal du hen? Akwamadim = jeg er sulten.

Orho = nej, Injo = ja, Akwamadiwa = er du sulten?
Modow = jeg elsker dig, Me peow = jeg kan lide dig, Maafjew = jeg har savnet dig.
Metanow = jeg hader dig, Men peow = jeg kan ikke lide dig, Ekutu = appelsin.
Mabree = jeg er træt, Moroko edjuma= jeg skal på arbejde, Mabraa = er du træt?

Honam = krop, Wenuadji inda = er du glad i dag? Tinhvi = hård.
Asua = øre, Enuwa = øjne, Asin = tænder, Anu = mund, Otun = numse

Det hele går hurtigt hernede, nu er der kun 6 arbejdsuger tilbage, 30 arbejdsdage! Hurra
Det er rigtig fedt at være på arbejde for tiden fordi, jeg er begyndt på mit projekt. Den energi som vores skønne drenge fra New Life udstråler, er utrolig gribende.
Så har der været endnu en fødselsdag, blandt de studerende hernede, det løfter også humøret op. Vi var alle ude og spise. Strømmen gik, dog imedens vi sad der og ventede på maden. Det heldige er, at det meste mad bliver lavet på gas hernede, så det forsinkede ikke maden. Vi ventede bare den normale 1½ times tid. Lækker kartoffelsuppe og tyrkisk brød med diverse lækkerier indeni, det sjove ved de brød er, at de smager af snobrød, hvis man bestiller den uden noget. Hi hi

Det har også været Norges nationaldag, den aften spiste vi oppe på bjerget, den stod på hjemmelavet pizza, sodavand, is, norsk mælkechokolade og dejligt selskab af vores værts familie, rigtig hyggelig aften!

Ej, og så er vores hvalpe bare de sødest, små håndfulde, den ene kalder vi Aysha boots, fordi hun har fine hvide poter, de er bare så nuser og har stadig ikke fået øjne, så de møffer bare rundt og siger små pibe lyde, når de er sultne.

For resten, min fan er blevet lavet, den fungerede før men drejede ikke så hurtigt rundt. Nu er den til gengæld så vild, at sætter jeg den på 5max) så har jeg min helt egen orkan på værelset, total vildt.
Vi har fået nye gardiner op, de er bare så flotte og gør at værelset ser helt nyt ud, skønt!

Jeg kan mærke, at jeg må ind i byen med de andre i aften, så vi kan få danset lidt godt humor ind i vores tanker. Men inden det så er det da helt sikkert, at jeg skal på stranden og snorke lidt, det er altid godt efter en knap så god nattesøvn på børnehjemmet, måske være så vild at jeg bestiller en friskpresset ananasjuice, Yes.

God weekend derhjemme!