De sidste 14 dage.

Lørdag startede ferien, Tanja, Joe og jeg kørte fra Cape og om aften blev første overnatning på Kekeli hotel i Ho, vi havde kørt i ca. 7 timer. Søndag kørte vi til Wli vandfaldet, hvor vi fik soppet i det kolde vand. Ved siden af vandfaldet var der en kæmpe klippevæg fuld med flere tusinde flagermus. Derefter blev kørte vi ned til Akosombo og havde en overnatning, på et lækkert hotel, som lå lige ud til Volta søen.

Næste morgen kørte Joe os ned til færgelejet i byen hvor Tanja og jeg ventede 4 timer før vores færge kom. Det lykkedes ikke at få en kahyt på 1. klasse så det blev en overnatning på 2. klasse dvs. at sove på en træbænk og bruge et toilet, der lugtede så fælt at jeg blev svimmel hver gang. Færgen ankom til Yeji tirsdag aften og Tanja og jeg sov på et usselt hotel.

Tidligt onsdag morgen gik vi igen ned til havnen, hvor vi tog en kæmpe trækano med motor over til den anden side af Volta søen, det var en utrolig smuk sejltur og meget fredfyldt, vi ankom til den anden bred/Makongo. Derfra gik tro- tro turen til Tamale og det skulle vise sig at være den værste køretur på hele ferien, der var så lidt plads, at jeg sad i spænd mellem sæderne og der var så meget larm at vi brugte ørepropper. Da vi ankom til Tamale tog vi direkte til Busstationen, men da det ikke lykkedes os at få billetter til mole bussen samme dag, så vi måtte overnatte i Tamale omringet af larmende moskeer.

Klokken øv, ca. 4 stod vi op og brugte hele 12 dejlige timer på at vente, vente og vente på busstationen. Heldigvis fik vi dog busbilletten til Mole og så var det endda kun en lille bustur på 3 timer. Da vi havde stoppet os med bananer og nødder kunne vi ikke spise aftensmad. Vi ankom til mole motel og vores værelse var helt fint, indtil vi begyndte at afprøve de forskellige ting. Vores fan/ vifte duede ikke, med det gjorde air-con, den larmede bare som en lastbil og den ekstra udsigt vi havde betalt for, var umulig at nyde, for døren kunne ikke åbnes, så vi skiftede hurtigt værelse. 2 værelse var helt fint og alt fungerede, men vi gik hurtigt i seng.

Fredag morgen startede vi med en gå safari, rundt i en lille del af national parken, vi kom helt tæt på vildsvin, forskellige slags rådyr, to typer aber og elefanter,. Da vi kom retur til Motellet, fik vi plasket lidt i deres pool og nappede derefter en lur inden vi skulle på jeep safari om eftermiddagen. De havde glemt at oplyse os om, at man skulle bestille aftensmad ved 14 tiden, så deres køkken var tønt for mad da, vi kom og var meget sultne. Første gang jeg nogen sinde er gået i seng med en så slem en sult.

Bussen fra motellet afgik kl 4.00 retur til Tamale, hvor vi blev på stationen og fik billet til bussen som stoppede i Techiman og derfra fik vi fat i en taxa videre til Wenchi. Her overnattede vi og så skulle vi ellers bare ud og se flodheste i massevis. Bui national park var det spændende element som ikke var besøgt af vores med studerende på deres ferie. Desværre for alt vort besvær så jeg kun 1. stk. Flodhest, dertil skal nævnes at det var parrings periode og højvande så det var kun øjnene, øre og næsen der stak op, fedt!

Så skulle turen, jo lige blive lidt mere spændende og vi kom tilbage til bui camp, hvor vi blev hentet af flodheste guiden. Derfra var der så ikke noget transport ud til omverdenen, så vi forlangte at blive kort til næste landsby, på en lille motorcykel, vi havde selv købt benzinen der allerede var i, da vi lige havde brugt den på returturen fra black volta. Derfra fik vi lov at betale 60 cedi for at leje en hel tro-tro og komme tilbage til Wenchi, hvor vi hentede vores tasker og blev smidt af på taxa holdepladsen.
Vi var hundesultne og holdte en velfortjent spisepause efter den umenneskelige tro- tro tur gennem alt for meget støv. Jeg havde lidt ondt i panden, da jeg havde stødt panden i loftet på vores private lemo.

Vi havde allerede besluttet os til at tage ind til Techiman, og da vi nåede derind var det godt mørkt. Ikke langt fra hvor vi hoppede af stod der en næsten fyldt tro-tro klar til at køre mod Kumasi. Efter tilstrækkelig prikken til Tanja, var hun med på, at vi tog videre til Kumasi, selvom vi godt var klar over at det ville blive sent, før vi landede i den store by. Undervejs snakkede vi om hvad der skulle ske og da vi vidste at tro-troen ville ankomme ved 23 tiden gad vi ikke at tage en dag i Kumasi, nu skulle vi bare hjem/ tilbage til Cape, for der kørte allerede en bus til Cape Coast kl 04.00. Det resulterede i endnu en overnatning på en helt ok bred bænk, på Kumasi busstation. Ingen problemer med at få billetter og vi var i Cape ved 8 tiden om morgenen.

Det var rart at være hjemme igen, og vi fik vasket alle vores snavsede klude. De sidste par dage spiste jeg med familien og vi hyggede rigtig meget. Derudover fik jeg spist min kylling som jeg fik i bryllupsgave. To af aftnerne spiste jeg hos Joe og det var både hans søster og hans mor som lavede mad. Vi spiste kasava med eggstew, fufu med en spicy suppe, en snegl og tørret fisk, fantastisk godt!

Sidste weekend blev nydt, Joe og jeg kørte til Kokrobite fredag morgen. Vi fik en meget hyggelig hytte i den italienske garden, hvor vi også indtog de fleste måltider den weekend. Vi fik smagt på den flaske Champagne som vi havde modtaget i bryllupsgave, spist noget fantastisk mad og derefter gik vi ned på Big billys, hvor der var en stor gruppe børn som dansede og trommede nogle af de afrikanske danse, som vi selv har danset. En utrolig dejlig aften.
Lørdag kom Tanja, Mette og Marius ved frokost tid. De var blevet kørt af vores Norske mor og de 3 børn var med, så vi spiste alle sammen frokost og Tanja og jeg fik sagt pænt farvel til vores værtsfamilie. Aftenen gik med lidt drinks, musik og snakken.

Søndag spiste vi dejlig morgenmad, pandekager med chokoladesovs og frisk frugt til. Vi smuttede på stranden og fik shoppet lidt souvenirs til familien derhjemme. Derefter gik turen først til Accra shopping center, hvor vi spiste aftensmad.
Så var det tid til at kører mod lufthavnen og vi var noget spændte på om vi kunne få alle vores ting med hjem, da både Tanja og jeg havde købe en 160cm lang træmand. Det gik dog tilsidst og vi skulle ikke betale for det! Vi tjekkede vores bagage ind og kørte derefter hen til en Shell tank, for at få lidt sødt til ganen. Tilbage til lufthavnen, hvor jeg måtte sige farvel til Joe, men vi klarede det og kom afsted til planlagt tid.
I London kom vi så igennem en kontrol, og ud på den forkerte side. Vi landede i ankomst hallen og måtte derefter til at få lavet nyt bording-pass, derudover mente de lige pludselig at min håndbagage var blevet for stor, selvom jeg jo lige var kommet ud af et britisk airways fly, lidt trals. Nå men vi kom ind på den rigtige side igen og fik købt lidt parfume inden vi så fløj videre til danmark.

Da vi landede i Dk var det ikke varmt, men stadig dejligt at være hjemme. Jeg blev modtaget med danske flag og et skilt hvor der stod ” velkommen hjem Fru Baidoo”, meget festligt.

16 dage til hjemrejsen begynder.

• Ja, så skete der igen noget i Ghana, Cape coast. Jeg er blevet gift d. 2 Juli og er nu lykkelige Mrs. Baidoo. Vi havde en fantastisk dag og timerne gik alt for stærkt. Hele svigerfamilien var samlet, alle de medstuderende fra dk og Kate vores norske mor fra huset. Efter vigelsen var der frokost på Kokodo, et lækket spisested, som vi har nydt mange søndage aftner.

• Derudover har vi haft sidste dag på børnehjemmet, det gik også rigtig godt, jeg kunne dog ikke undsg at knibe en tårre, da alle børnene sluttede af med at komme og kramme os en af gangen. de havde holdt taler, spillet på fløjter, tanset og sunget for os til den tlet store guld medalje.

• Sophie en medstuderende, havde fødselsdag i går og vi fejrede det med at tage ud og spise på et beach ressort kaldt Anomabo, der spiste jeg den bedste peppper steak med brase kartoffler til, fantastisk.

• I dag ved 12 tiden starter Tanja og min rundrejse i ghana. vi starter med at tage mod øst for at se på vandfald, derefter tager vi med en færge som sejler på Volta. det er en sejltur på 2 til 3 dage. derfra kører vi til Tamale og overnatter en dag. derfra går turen tilMole National part hvor den står på safari, derefter et smut tilbage til tamale for at nappe en bus tul Bui national park, hvor vi skal se flodheste. Så et tiden inde til at turen skal slutte og vi tager tilbage til Cape coast, for at pakke sammen og vende snuden mod Accra/ lufthavnen.

22 dage til afrejse.

I weekenden hvor vi havde huset for os, holdte vi en lille fest, men kun for de studerende og deres bekendtskaber hernedefra. Vi inviterede ikke hele footprint, da vi ønskede at få en behersket og rar aften. Det var super hyggelige, den endte dog allerede inden 01. Det var helt ok, så kunne vi bruge søndagen på Abanze uden ondt i hovedet.

Så har hentet den første kjole, den var meget grim. Det lignede et fastelavns kostume. En sort ballerina, øv. Men jeg var nød til at finde en anden dame skrædder, da jeg havde en del stof som jeg endnu ikke havde fået brugt. Den næste dameskrædder, var dygtig og billigere end den første, 4 cedi for en kjole med linning. God pris og hun var hurtig til at sy dem.
Det sjove var bare første kjole jeg, så fik syet hos den skrædder jeg nu bruger. Da jeg skulle komme efter min første kjole. Damen sagde, ja der var så meget stof at jeg syede to af de samme kjoler til dig. Det er nok det mærkeligste jeg kunne forstille mig. Hvad skulle jeg bruge to identiske kjoler til??? Hun ville oven i købet have at jeg betalte for den, men no way!
Heldigvis syntes Kate at den var rigtig flot og hun fik den anden kjole, som passede fint til hende. Kates datter Cecilia (den ældste pige i huset) syntes min balarina kjole var pæn, så den fik hun.

Mandag og tirsdag i denne uge har jeg danset med pigerne på New Life, det går bare hurtigt fremad og tiden flyver lige så stærkt.
Onsdag og torsdag havde vi hjemme studie dage, for vi skulle færdiggøre vores projekter og de skulle være afleveret på seminariet fredag formiddag 11.30 dansk tid, dvs. 9.30 hernede. Det hele gik og der var som altid lidt pres og spænding. Det kan jeg egentligt godt lide det der med om man nu har alt på plads og alt er godt nok. Jeg havde talt med Tanjas vejleder torsdag, for at få lov til at tilsende min opgave til hende, så hun kunne printe den ud og afleverer den for mig også, det ville hun gerne.

Vi var på et institutions besøg i Ankaful. Det var et sted hvor menneskerne boede opholdte sig eller gik i skole. De var alle fysisk eller mentalt handikappede og alderen var fra 0 til 70. Selvfølgelig opdelt i mange bygninger. De havde de lækreste grønne omgivelser og der var super meget plads overalt. Det hele så rigtig godt ud og det kunne være et spændende sted at komme i praktik, hernede. Der havde været praktikanter derude før, men det var ikke en mulighed vi blev tilbudt, da vi skulle vælge praktikpladser.

I går var vi til alle til sidste opvisning af de afrikanske danse, som var lært hernede. Det sluttede med at de studerende som havde danset sidst, stod oppe på scenen, sammen med vores instruktørere. Kweku og Zie kaldte alle navnene op og hver studerende kom og hentede sit diplom og gik derefter over for at give håndtryk til instruktørene. Nå ja, lige på nær Tanja og mit navn. Total uretfærdigt, for vi har i hvert fald brugt rigelig med penge på den s…e organisation. Vi var ganske uforstående og konfronterede overhovederne lige efter showet var forbi. De sagde at vi ikke havde færdiggjort kurset, da vi ikke havde danset den sidste måned. Ulogisk, for vores kontrakt stod på 3 måneder, som vi allerede havde danset. Derudover var en af de diplom besiddende studerende som ikke havde danset med den første måned og slet ikke underskrevet en kontrakt, var mere kvalificeret end os. Dertil var der en uheldig studerende som havde været syg den sidste danse måned, så hun have også kun danset tre måneder, som os! Overhovederne sagde at de havde været stressede og forvirrede så det var også grunden til at de lige glemte at udskrive de sidste to diplomer, ja hurra. Den dårligste undskyldning jeg har hørt. Zie stod endda og sagde at han ikke engang kunne kende forskel på de danske studerende hernede, for han vidste ikke hvem der var hvem. Er lidt i tvivl om det var noget han pralede med eller hvad det skulle siges for..? men det eneste der er styr på, er hvem der betaler penge og hvem der ikke vil bidrage til deres latterlige foretagen. Endnu en oplevelse der bare gør at man tæller efter om der måske ikke lige skulle være et par dage mindre tilbage hernede!!

Jeg talte med min dejlige lillebror i mobilen i morges. Det blev bare til en tudekoncert, da han absolut ikke havde det godt. Hans gode ven havde været ude for et uheld sidste nat(fredag) og var omkommet. Så det kunne jeg bare ikke holde til og græd mindst lige så meget som i den anden ende af røret. Det var mest fordi jeg nu sad så langt væk og følte mig magtesløs. Jeg kunne ikke holde om min lillebror eller bare være der for ham. Den værste oplevelse og den ondeste følelse!
Puha en tuder og så røg der lige en halv liter væske.

31 dage endnu.

Det har været nogle anderledes dage her på det sidste, da jeg absolut ikke har været på toppen. Jeg startede med at glide på bjerget, så jeg var sygemeldt man til onsdag. Det var noget rod og gjorde ikke rart, måtte bruge antibiotisk creme i mere end en uge, for at få det renset og nu ser det heldigvis pænt ud igen, men så nåede jeg da lige ud på børnehjemmet og vende torsdag med overnatning.
På New Life oplevede vi en lidt syg situation, for en af de store drenge, havde 4 store åbne kødsår på sine ben, helt nede ved sine ankler, det ene var over en centimeter dybt.
De her sår skulle så renses og selvfølgelig midt i mellem alle de andre børn, som sad og så tegnefilm. Det var en af de andre drenge som rensede dem, med supervision far en af de ansatte voksne. Den stakkels dreng led så ubeskrivelig meget, han sad og vred sig så meget, imedens han skreg og grad fuldstændig vildt, lige til at blive dårlig af.

Jeg aner ikke af hvad men jeg blev syg og dårlig i sidste weekend, fik en forkølelse og en lille feber, ekstrem dårlig mave og opkast en enkelt gang. Vi talte om det muligvis kunne være malaria, men min feber holdte kun i få døgn, hvor jeg nærmest ikke lavede andet end at drikke vand og sove. Det er med garanti inden for de sidste 8 dage at jeg har sovet allermest i hele min periode hernede.
Det ville da også have været for heldigt, hvis jeg kunne have gennemgået en 6 måneders periode uden et sygeforløb, øv.

Positive ting, jeg har fået syet et par lækre bukser til mig selv for summen af 4 cedi, de vil sige ca. 20 danske kroner. Fantastisk og jeg har været henne og hente endnu en par færdiglavede bukser i dag.
Havde også bestilt en kjole, som er blevet??? .
Jeg har været ude og danse med pigerne i dag, selvom det er fredag, for jeg skal til at få færdiggjort mit projekt, da opgaven skal være på seminariet på næste fredag.
Jeg er næsten helt på toppen igen og appetitten er lige så stille returneret, skønt.
Jeg har for resten skiftet værelse da, det igen regnede ind, Kate/ norgemor, var den der foreslog det og jeg tog imod tilbudet, så nu har jeg fået et endnu større værelse med en rigtig dobbeltseng og intet uventet vand.

Det er helt mærkeligt, for der var så stille i morges og det vil der forblive hele weekenden, for vores Norge-familie er taget til Accra. Så Tanja og jeg har hele huset for os selv!

Jeg havde en hel kuffert børnetøj med herned, som min gode Helle kollega fra Æblehaven/ældrecenteret/ arbejdspladsen derhjemme havde doneret. Jeg har nu fået det opdelt så, noget tøj går til projektet på Pepi, en nyopbygget skole, ned til havet, ved en lille fiskerlandsby, hvor de er utrolig fattig. Resten af tøjet kan bruges på New life hvor jeg er, fordi vi efterhånden har et par små børn, som kan passe noget af det dejlige tøj.
Den lille pige på Addison, Cecilia, hun har også fået et par stykker tøj, da hun absolut også trængte til noget uden huller og pletter.

Nu glæder jeg mig til at komme hjem, til familie venner og arbejdskollegaer. Jeg glæder mig til at komme hjem og arbejde med de modne damer i hus 4!

44 dage tilbage.

Så er jeg begyndt at danse med pigerne fra New life, de fanger bare alle trin super hurtigt og alle bevægelserne ser lang bedre ud når de gør det. Men der er underholdning med smil og grin, det er jo det vigtigste!

Det er nu begyndt at regne længere ind på mit værelse, jeg lå og så en meget spændende film: Butterfly effect. Lige pludselig, fik jeg bare nogle dryp på maven, total forskrækket jeg blev! Så jeg rykkede sengen en lille meter væk fra min vindue. En halv time senere fik jeg så et dryp i panden, meget overrasket igen. Jeg rykkede så hele senen over i den anden ende af min balsal, he he.

Jeg ar været på udkig efter forskellige stoffer, hernede. De har de mest fantastiske farver og motiver.
Jeg kom desværre til at købe noget i går, som jeg nu godt kan se, ligner noget stof som kunne ha været oldemors gardiner…

Vores alles dejlige Cecilia, den lille pige på Addison, har brækket sit kraveben, men kunne ikke forholde sig i ro, så nu er hun blevet pakket ind i gips, fra navlen og hele vejen op. Trods det løber hun bare rundt, som hun plejer, jeg har lidt svært ved det, for jeg får lidt dårlige nerver af det.

Så er Tanja og jeg begyndt at spise lidt mere med fingrene, oppe i huset. Det er helt ok, men vores fingre bliver noget mere farvet, end vores bofæller, som har chokolade fingre i forvejen.

Nogle af de andre studerende, har været ovre og se vores kunstværk på new life børnenes bade faciliteter. De syntes at det var flot og kreativt, rart.

Jeg spiste aftensmad med børnene på New Life i aftes, da jeg blev tilbudt det. Så vi fik gary med milo. Gary er en rodfrugt, som de tørrer og pulveriserer. Milo er en kakaodrik. Så det var helt ok, det spændende var så da jeg havde taget et par skefulde.. mon vandet er kogt først eller sidder jeg lige nu og slupre hanevand i mig, som vi jo er blevet frabedt, på det groveste..??
Svar på det fik jeg aldrig, men jeg sidder dog er i dag og har ikke været på potten endnu, så det gik vist fint.

En hyggelig ting, de små Dreeick, Jonas, Prosper, Prince og Immanuel er begyndt at ville sidde hos os, når de bliver trætte. De ved godt at det er lunt og hyggeligt og at vi lægger dem ind i seng, uden at vække dem. Det er rigtig sødt og det er rart at de benytter sig af vores tilstedeværelse, så de kan få lidt tiltrængt nusseri, inden de falder omkuld.
Hvis du er inde og kigge på mine billeder fra juni, kan du se et billede af en slange. Det var vores lille kattekilling som kom slæbende med den en aften, den første slange jeg har set hernede!

Efter 2 timer på nettet i går, fredag, lykkedes det mig ikke at opdatere min blog.

Jeg fik derimod klippet og klistret, i forbindelse med et lille sideprojekt, hvor jeg har taget billeder af alle børnene, fra New Life. Jeg fik printet alle børnenes navne ud og limet billet og navn på hvid baggrund, så nu er de klar til at blive lamineret. Lamineringen koster næsten lige så meget som fremkaldelsen af billederne, hernede. Jeg har dog skønnet, at det er nødvendigt, hvis billederne skal forblive nogenlunde, da der jo er 40 børn som helt sikkert ønsker at holde, pege og se billederne, når de får dem udleveret.

Derudover var det rengøringsdag, så jeg fik fejet, støvet af og vasket gulv, som på de fleste andre fredage.
Jeg gik tidligt i seng for at komme op og læse i morges, havde sat uret til kl. 6.00.
Jeg har nu læst nogle timer og må derfor holde en lille pause. Derfor tænkte jeg, at prøve Norge mor/ Kates nyoprettet internet i huset.

52 dage endnu..

Vores hundehvalpe er nu blevet til to håndfulde store og har netop fået øjne i onsdags. Vi har haft meget regn, da vi jo også er i regn perioden. Jeg håber dog at der kommer lidt sol i løbet af denne weekend, så jeg kan blive lunet lidt igennem.

Har været med børnene på appelsin jagt, de har deres egne appelsintræer, men de små kan ikke selv få fat på dem, så de lokkede mig med og det var rigtig sjovt, for det havde regnet tidligere, så hver gang jeg hev i en gren, blev vi alle plasket til af regndråberne, som stadig var på bladene i træerne.

Jeg er stoppet med at danse om morgenen. Jeg vil hellere priotere at have penge til diverse ting som vi stadig laver på børnehjemmet. De har en tromme, der skal have nyt skind på, og så fremkaldelse af billeder til børnene..
Så kunne det også være at der var lidt tilovers til den kommende ferie. Der er trods alt 95 cedi. De holder i lang tid.
Forsøger at læse lidt teori til min opgave.
Har set en del film om aftenen, alt fra Harry Potter til lokale ghanesiske film på Fante.
I går så vi Shark tale, med børnene på New life, det var super hyggeligt. Det var lige hvad vi trængte til efter en hel dag, med kedeligt vejr, regn regn regn.
På lørdag har vi meddelt Norge familien at vi er dem der laver aftensmad. Børnene har aldrig smagt en ret med kokosmælk før, så det skal nok blive spændende, så har Norge mor/ Kate lovet at bage en ananaspie og vi køber vanilleis til, det skal nok blive godt.

Jeg ved godt, at der ikke er meget at læse denne gang, men der er heller ikke skat meget hernede, det skønne regnvejr begrænser mine aktiviteter. Det regner så meget at det kommer ind ovenover vinduet på mit værelse. Da jeg har fået nye gardiner, som er blå, var vandet på gulvet helt blåt og gardinet har rørt min gule væg, som nu også har en flot blå nyance.

59 dage tilbage.

Lidt Fante lydord til de interesserede, så kan vi snakke sammen når jeg kommer hjem.
En ide, find ud af hvad dag du er født, så du kan finde ud af hvad dit ghanesiske ugedags navn er.
Jeg hedder Abina/ tirsdag.

Ugedagene på danskGhanesiske ugedage (lydsprog)Ghanesisk mandenavnGhanesisk damenavn
Mandag Adjoda Kojoe Adjua
Tirsdag Abenada Kobi / Kobina Abina / Araba
Onsdag Okuda Kweku Ekua / Kukua
Torsdag Yawda Ekow / Yaw Abba / Abbaya
Fredag Efida Kofi Efua
Lørdag Memenda Kwami Ama
Søndag Kwesida Kwesi Esi

Ewahin = hvor er du? Moaha = jeg er her, Moafie = jeg er hjemme.

Kwo = gå væk, Outeden = hvordan går der? Boko = fint.

Medasi = tak, Moadem= jeg er på mit værelse, Mení sika = jeg har ingen penge.
Mepautjaw = pleace, Medasi papa pa = mange tak, Etiban = mad.
Ensu = vand, Awrekro hin = hvor skal du hen? Akwamadim = jeg er sulten.

Orho = nej, Injo = ja, Akwamadiwa = er du sulten?
Modow = jeg elsker dig, Me peow = jeg kan lide dig, Maafjew = jeg har savnet dig.
Metanow = jeg hader dig, Men peow = jeg kan ikke lide dig, Ekutu = appelsin.
Mabree = jeg er træt, Moroko edjuma= jeg skal på arbejde, Mabraa = er du træt?

Honam = krop, Wenuadji inda = er du glad i dag? Tinhvi = hård.
Asua = øre, Enuwa = øjne, Asin = tænder, Anu = mund, Otun = numse

Det hele går hurtigt hernede, nu er der kun 6 arbejdsuger tilbage, 30 arbejdsdage! Hurra
Det er rigtig fedt at være på arbejde for tiden fordi, jeg er begyndt på mit projekt. Den energi som vores skønne drenge fra New Life udstråler, er utrolig gribende.
Så har der været endnu en fødselsdag, blandt de studerende hernede, det løfter også humøret op. Vi var alle ude og spise. Strømmen gik, dog imedens vi sad der og ventede på maden. Det heldige er, at det meste mad bliver lavet på gas hernede, så det forsinkede ikke maden. Vi ventede bare den normale 1½ times tid. Lækker kartoffelsuppe og tyrkisk brød med diverse lækkerier indeni, det sjove ved de brød er, at de smager af snobrød, hvis man bestiller den uden noget. Hi hi

Det har også været Norges nationaldag, den aften spiste vi oppe på bjerget, den stod på hjemmelavet pizza, sodavand, is, norsk mælkechokolade og dejligt selskab af vores værts familie, rigtig hyggelig aften!

Ej, og så er vores hvalpe bare de sødest, små håndfulde, den ene kalder vi Aysha boots, fordi hun har fine hvide poter, de er bare så nuser og har stadig ikke fået øjne, så de møffer bare rundt og siger små pibe lyde, når de er sultne.

For resten, min fan er blevet lavet, den fungerede før men drejede ikke så hurtigt rundt. Nu er den til gengæld så vild, at sætter jeg den på 5max) så har jeg min helt egen orkan på værelset, total vildt.
Vi har fået nye gardiner op, de er bare så flotte og gør at værelset ser helt nyt ud, skønt!

Jeg kan mærke, at jeg må ind i byen med de andre i aften, så vi kan få danset lidt godt humor ind i vores tanker. Men inden det så er det da helt sikkert, at jeg skal på stranden og snorke lidt, det er altid godt efter en knap så god nattesøvn på børnehjemmet, måske være så vild at jeg bestiller en friskpresset ananasjuice, Yes.

God weekend derhjemme!

63 dage til jeg står i Kastrup lufthavn.

Vi havde møde med lærerne, det gik godt. Vi er igen startet på at danse, det er lidt hårdt at komme i gang, men alligevel rart at få rørt kroppen. Så har nettet været noget rod og ubeskrivelig langsomt, så derfor har jeg ikke fået opdateret billeder før nu. Ellers er der ikke sket meget, lidt strømsvigt her og der, det er altid spændende om vandet så også ryger, men det er heldigvis ikke slet de sidste par gange. Jeg må indrømme at vi er flere der har en lille kedsomheds periode, så jeg har gloet en del film på computeren. Vi har 7 ugers arbejde tilbage på New Life, det er lidt mærkeligt, men også helt okay. Jeg er træt af at diskutere og forhandle priser om ALT og jeg mener ALT hvad man skal købe. Hver dag prøver de at snyde en både i transportmidlerne og alle andre steder. Så at komme hjem og købe et månedskort, bare stige ind i et tog og så er det bare det. Det bliver det fedeste!
At jeg så en sjælden gang i mellem køre en lille tur i Taxa derhjemme, det bliver også noget af det vildeste luksus, for alt hvad der kører rundt på vejene hernede, er allerede blevet kasseret, eller er så spændende at kører i, så man seriøst overvejer om man sidder i en forlystelse fra bakken. Støddæmperne er total ødelagte, så alt gynger bare helt uhæmmet. Bremser hviner uafbrudt og alle udgangs døre er løse og rasler. Hvis man så er ekstra heldig så er der lidt koks i det, så noget af udstødningsrøgen kommer ind i bilen, så hvis man er dygtig så kan man hurtigt skaffe sig en lækker hovedpine. Det eneste krav for at være taxa hernede, er at de skal have råd til det gule påklistrede plastik, til enderne af bilerne.

Hele weekenden har foregået på Abanze strand, bare ren afslapning, skønt. Derudover har jeg i dag mandag d. 19. maj startet mit sidste projekt op. Der var tromme undervisning og det gik over alle forventninger!!

2. – 11. Maj

Kære læser og andet godtfolk, der er desværre et lille tomrum her, ikke kun i hukommelsen men også i min blog/ dagbog. For i dag er det d. 12. maj og jeg husker ikke så meget af hvad der er sket på det sidste, ikke fordi jeg har randt rundt og været fuld eller andre tossede ting, så jeg forsøger på et kort resume.

Dagene efter mutti og jan ikke var i Elmina, skete der ikke meget. Tanja og jeg havde godt nok bilen, men vidste ikke rigtig hvor vi skulle kører hen. Vi var dog ude og vende på Coconut grove og Abanze beach ressort. Inden vi smuttede ind til Accra, helt alene i bilen og det lykkedes at finde Tulip hotellet, selvom vi hverken ud eller hjem havde kørt direkte, sidste gang.

Igen stod den på luksus flyde ved poolen, spise fantastisk mad morgen middag og aften, shopping for vildt og så et par ture i Art center, så fik vi også lige tømt Accra for lange tynder negermænd udskåret i træ.
Mutti og Jan kom godt af sted mandag og alt faldt stille og rolig tilbage i en dagligdags agtig rytme.

Vi har haft midtvejs evaluering og det gik fint, det eneste der haltede var vores kommunikation med nogle af kollegaerne. Ikke alt afgørende så det går nok og vi har arrangeret et møde med dem, mandag d. 12 kl. 14.30 (i dag)

Vi har fået taget billeder af alle børnene på børnehjemmet, for at lave et opslag over alle smilende ansigter som bor på New life.

Jeg har talt med en af master trommespillerne, og han skal komme ud og hjælpe mig med mit projekt.
Jeg har tænkt mig at han skal ud og lærer nogle af drengene hvordan trommerne skal lyde til dansen som de andre skal lære at danse. Derefter er der en lille gruppe son kommer til at kærer en traditionel afrikansk dans ved navn Kuku.

19 - 30 April

Lørdag morgen var det op og pakke til en lille weekend i Kokrobite, Accra. Tanja og jeg tog en til Ford stationen og købte billetter så vi kunne komme mod Accra. 5 cedi per snude, dvs. lidt over 20 kr. per mand. Heldigvis for os var Forden næsten fyldt, så vi ventede kun 10 min. Før den kørte. Det er en luksus udgave af en tro-tro. Den har langt bedre sæder og AC.
Det tog ca. 2 timer, før vi var ved stoppestedet for Kokrobite. Derfra tog vi en deletaxa til 60 p. og var hurtigt ved Dream hotellet. Vi checkede ind og nappede en lur før vi gik over til det bedste spisested i nærheden. En italiensk have der servere den dejligste mad. Efter frokost vendte vi igen snuderne ind mod Accra by. Vi tog nogle næsten tilfældige tro-tro´s, og til sidst en taxa, hvorpå vi landede ved Accra mall, hvor vi shoppede resten af aftenen. Vi var først retur i Kokrobite ved 21.30 tiden efter lange forhandlinger om en passende pris for taxa. Den endte på 17 cedi.
Der blev badet og drukket en enkelt drinks, før vi gik over på Big millys for at hører live musik. Det var rigtig hyggeligt og en god slutning på en lang dag.

Søndag stod på ren afslapning. Morgenmad i den italienske have, tosset nok spiste jeg tun sandwich, spagetti carbonarra og drak varm kakao til.
Min mening var at tage på stranden og ligge, men min mave drillede mig, så jeg nappede en lur på sengen imellem mine ture på potten. Jeg nåede dog på stranden senere go fik købt to par øreringe, vedhænget var fine muslingeskaller.
Aftenspisning blev igen i haven og den stod på pizza. Helt fantastisk god.
Jeg vågnede ved 4 tiden om natten og var lidt sulten, så jeg spiste først et æble og et par bananer, lidt efter vågnede Tanja og vi spiste det sidste pizza, som vi havde fået med, fra aftensmaden. Tiden passede med at jeg ringede og ønskede min mor og Jan god rejse. De stod i kb. lufthavn, og skulle snart af sted.
Vi fik dog nogle flere timer på øjet, efter vores nat snack.

Mandag morgen pakkede vi så sammen efter en hyggelig weekend. Da vi kom ud for at betale for opholdet tog de ingen form for kort og vi havde ikke nok kontanter, så det endte med at en medarbejder fra hotellet tog med os til Accra, for at hæve penge. Det var til fordel for os, for så kunne han samtidig, forklarer os hvilken tro-tro vi skulle med. da vi sad og ventede i den sidste tro-tro, smagte vi de lokale coco is/drikke. De smagte rigtig godt og skal helt sikker drikkes igen.

Vi ankom til Fiesta Royal hotel efter en kort taxa tur og havde fået lovning på at vores familie værelse skulle være klar fra kl. 12 af. Vi var der kl. 13, men den var ikke klar så vi fik et, dobbelt standart værelse at vente på. Vi fik taget et varmt bad, for første gang i 3 mdr. skønt og føntørret hår og det hele.
Vi var sultne, da vi intet morgenmad havde indtaget, så vi gik ned til restauranten og spiste deres frokost buffet, helt ubeskrivelig meget at vælge imellem og det hele var meget godt og lækkert. Jeg smagte en suppe de havde. Det var light gedde suppe. Den var faktisk rigtig god og kokken som havde opfordret mig til at smage, blev glad, da han så at jeg med velbehag spiste hele suppen op.
Efter frokost, henvendte vi os i receptionen for at få nøglen til det rigtige værelse. Der blev ringet til rengøringspersonalet og sagt: gør det værelse færdigt nu! Vi blev fulgt over til det og der var skøjtende glat på deres klinkegulv, så jeg var ved at falde da vi kom ind. Derudover var vi blevet lovet to værelser med to dobbelt senge i hvert værelse. Her var der en dobbelt seng i det ene og i det anden var der en 1½ mands seng. Så vi gik igen tilbage til receptionen for at få rettet op på fejlen. Damen vi snakkede med, påstod at det var hvad der var blevet bestilt og at vi kunne få en seng ekstra ind til 40 dollars. Jeg prøvede at forklarer hende pænt, at det ikke var okay og at vi fandt ud af det sidste når de sidste to til vores værelse var ankommet. Derudover skulle vi ikke betale for den ekstra seng. Tanja og jeg måtte, så sidde og vente på at personalet kom og satte den ekstra seng op. Da det endelig var gjort, vat der så kort tid til at Jan og min mor landede i lufthavnen, så vi ikke engang kunne nå et smut i poolen.
Vi tog ud til lufthavnen og hentede Jan og min mor. Alt gik fint og vi ventede ikke længe før de kom ud, hvorpå vi igen fangede en taxa og kom tilbage til hotellet.
Vi blev enige om at tage to dobbelt standart værelser.
Til aften spiste vi igen deres dejlige buffet.

Tirsdags morgenmad var atter buffet. Vi pakkede vores ting og tog en taxa ud til Avis biludlejning. Da vi så havde snakket med dem lidt tid, viste det sig at de aldrig havde modtaget reservationen, så der stod ingen bil klar til os og derudover påstod de også at de havde oplyst alle europæiske lande om at der kun kunne lejes bilet med chauffør. Det var noget være rod med alt det bagage vi havde, så jeg krævede at de kørte og hen til den korrekte Ford station, så vi ikke skulle rode rundt midt i Accra med alt vores oppakning. Vi kom med en Ford og blev sat af på Addison, da vi landede i Cape coast.
Vi fik lidt hjælp og blev kørt ud til Elmina. Fik udleveret nøgle og set på den dejlige suite.
En fra footprint, hjalp os med at finde en bil vi kunne leje og afhente onsdag morgen.
Til aften tog Majbritt, Tanja, Arto, Joe og jeg ud og spise på Kokodo, det var super hyggeligt.

Onsdag tog vi ud og hentede bilen, spiste morgenmad på Elmina beach ressort. Efter det kørte vi ind til Cape by for at gå lidt rundt og kigge, samt købe lidt ind. Vi gik en tur op og ned af hovedgaden, derudover var vi et smut inde på Cape coast castle. Frokosten foregik på Oasis, derefter kørte Tanja og jeg vores gæster ud til Elmina og hentede dem igen ved 18.30 tiden, for at de kunne komme hen til Addison og se et danseshow. Det var rigtig godt og underholdende, mor og Ja var endda oppe og danse med footprint, en jeg nåede desværre ikke at tage et billede af det. Da showet var færdigt kørte vi ind og spiste fra et gadekøkken, det var desværre lidt stærkt for min mor, men hun fik da noget ned alligevel. Derefter kørte vi den hjem til hotellet efter den lange dag.

Torsdag stod på vandring i trætoppene. Kakum national park, blev set og afprøvet. Det var en rigtig god tur og vi så en stor levende skorpion på vores vej tilbage til bilen. Da vi var tidlige færdige og ikke så sultne tog vi på Abanze strand hvor vi solede os og slappede af. Selvfølgelig spiste vi også frokost, jeg fik tilfældigvis tunsalat og bagte kartofler med coleslaw. Mor og jan kørte os op på bjerget og vi sås først fredag. Jeg spiste hjemme i huset på bjerget, Kate(norgemor) havde lavet pandekager til dessert, skønt. Derefter gik jeg ned og sad sammen med Bina og Sophie.

Fredag var planlagt og turen gik forbi Takoradi og hen til den lille by på stolper kaldet: Nzulenzo.
Vi kørte først 2½ time før vi ankom, det havde regnet en del men nu var vi kommet så langt så vi ville bare derud. Vi lejede en guide og kørte en til kanoerne for at sejle ud til byen. Det var meget sumpet, så det var heldigt at det var en stor bil vi havde lejet, for ellers var vi aldrig kommet derud.
Efter en ½ times kanotur, kom vi hen til byen. Den var lille og folk boede meget primitivt. Men det var sjovt at se og en god oplevelse.
Kano tilbage i modvind og så en spændende køretur for at komme tilbage til fast grund. På vej hjem kørte vi igennem Takoradi og gik en tur inde i centrum, før vi kørte tilbage til cape.
Vi kørte direkte op til et spisested ved navn Kokodo, hvor vi hyggede os og spiste dejlig aftensmad.
Vi var alle trætte og gik tidligt i seng.

Lørdag spiste vi morgenmad på Addison, hvor mor og Jan allerede sad, de havde sendt bilen til vask, så vi sad der og slappede af lidt, før vi tog ind til ben for at shoppe lidt forskelligt.
Derefter gik turen til Elmina pool hvor vi daskede, badede og solde os resten af eftermiddagen. vi var i bad og fik et køligt glas hvidvin, inden vi smuttede ned for at spist aften grill-buffet. Aftenen gik hurtigt og var super hyggeligt. Tanja, mutti og jeg sov inde i den store dobbelt seng og Jan sov på sofaen i stuen.

Søndag stod vi op, spiste morgenmad på hotellet, kørte forbi green hill, så Tanja og jeg kunne skifte tøj. Derefter tog vi kirke, derefter kørte vi ud til Hans cottage, men der var bryllup, så vi kørte hen til Oasis, jeg spiste en rigtig god burger. Derefter blev vi kørt op på bjerget og heldigt for os for det var allerede begyndt at ren. Det blev bare ved med at plaske ned, så jeg foreslog at vi løb ud og legede i de skønne vejr. Plask plask, det var sjovt o jeg tog et dejlig varmt bad, da jeg kom ind.

Mandag morgen blev vi hentet, ren luksus nu hvor bilen med lethed kan klatre bjerge. Jan kørte Tanja, Mor og jeg ind til Kotocraba (shopping centrum af Cape) vi steg af og handlede juice og kiks inden vi tog tro-tro ud til Ansapetu, hvor vores børnehjem ligger og hvor Jan allerede holdte og ventede på os. Det var et hyggeligt besøg på New Life og alle børnene var meget søde og interesserede i min besøgende familie fra Danmark.
Det var blevet tid til frokost så vi spiste på Hans Cottage og fik samtidig set på deres krokodiller.
Derefter var vi et smut på posthuset i Cape, hvorpå vi derefter tog en rundvisning på Cape coast castle det var ganske spændende, men varmt.
En fæles beslutning blev hurtigt taget og vi kørte ned til Addison for at få lidt koldt til ganen. Efter en lille pause på Addison, kørte vi op på bjerget, hvor vi alle skulle spise sammen med familien. Vi fik, kogt yam og plantain og dertil Kontomreystew. Til dessert fik vi vanille is, ananastærte, ingefærkiks og kaffe eller varm kakao. Det var en super hyggelig aften og jeg var meget træt da jeg endelig landede på min seng.

Tirsdag startede med et opkald fra min mor, hvor vi blev enige om at tage til Busua beach ressort. De reklamerede med at have jetski og en lækker strand. Inden Tanja og jeg blev afhentet ringede vi for at sikre os alt var i orden. Og vi fik af vide det ville koste 2½ cedi for sol stolene og 25cedi pr. kvarter på jetskiene. Efter to timers kørsel, endte vi på en lækker strand med solskin, trods regnvejret undervejs. Desværre for os var deres jetski i stykker og kunne ikke bruges. Jeg blev tosset og fløj på i receptionen for at tale med den uvidne receptionist, som havde fortalt mig et par timer inden, at alt fungerede. Hun så total ligeglad ud og sagde bare undskyld et par gange under min lange sure tale. Der var intet og gøre, vi havde kørt ca. to timer for at ligge ved en god strand. Hvor vi i stedet for kunne ha´ nøjes med 20 min.
Vi fik alligevel slappet af og nydt solen. Til frokost spiste vi alle en club sandwich med fritter. Da vi alle lå og slog mave efter frokosten, begyndte det desværre at regne, så vi smuttede hjemad. Det tog dog lidt længere tid end beregnet, da vi kørte nogle omveje, men fik så oven i hatten set nogle små byer og en hønemor + hendes kylling som var malet pink. Begrundelsen for det skønne kulør, var så de mange høge som flyver rundt, ikke ville blive fristet.
Det regnede meget på det meste af vejen hjem fra Busua til Elmina, så det blev besluttet at vi skulle spise aftensmad og overnatte på Elmina, da vi alligevel ikke ville kunne komme op af bjerget i det kedelige vejr.
En skøn lille afsluttende detalje, så havde jeg IKKE en god mave, så mit favorit opholdssted sidst på aftenen, var …. Gæt engang… toilettet, øv!

Onsdag vågnede Tanja og jeg igen op på Elmina. Vi tøffede ned og spiste morgenbuffet. Derefter blev alle ting pakket og lagt ud i bilen. Regningen blev betalt og vi kørte hjem til os på bjerget for at skifte tøj. Da vi atter var klar kørte vi forbi og samlede Joe op, derefter gik turen mod Kokrobite for at spise frokost, inden turen fortsatte til Accra hvor Mutti og Jan fik et værelse på hotellet: The golden Tulip.
Efter en slapper i den lille kahyt til alt for mange dollars, måtte vi kører retur mod Cape igen, for at nå ud af Accra inden det blev mørkt. Mørket faldt på ved 18.30 tiden, men alt gik fint og aftenen endte med aftensmad på Kokodo, jeg spiste fried plantaine med beanstew.

11. – 18. april

Fredag morgen, lagde vi ud med at få alle de små børn til at male de sidste detaljer på deres havdyr, som de nåede at male i løbet af i går(torsdag) det blev bare rigtig godt og utrolig fine dyr.
Da vi kom hjem blev vi enige med Ballerup tøserne(vores medstuderende) om at tage på oasis og spise aftensmad, fordi at de skulle holde ferie og regnede med at tage af sted lørdag. Jeg spiste en lækker kartoffelsuppe med forårs ruller til.

Lørdag startede jeg med at lave lidt alternativ morgenmad til mig selv, det endte med at ligne noget som laves hernede, det kaldes jellof- rice. Det er en form for sammenklistrede ris, ofte med tomat og grønsager. Mit blev med karry og grønsager, helt fint.
Derefter stod den på Abanze afslapning, jeg lå dog under en strå parasol og nød hav briserne. Det faldt mig så ind, at bestille en snack, så den stor på tunsalat og pizza.
Tanja og Ballerup pigerne var der også, men vi tog ikke så sent hjem, fordi footprint havde en opvisning på Addison square, i forbindelse med uddeling af en masse ting de har fået tilsendt fra DK, i en kæmpe container.
Da vi var kommet op på bjerget og have fået taget vores aftenbad begyndte det at dufte dejligt, for Kate/ mor i huset havde bagt pizza, som vi nød i selskab med familien.
African footprints arrangement varede resten af aftenen.

Søndag var vi i kirke fra ti til tolv. Derefter tog vi ud på en restaurant og spiste frokost, det endte dog mindre godt, for vores tjener kunne så ikke forstå særlig meget engelsk og duede heller ikke til at regne. Men det hele gik og vi kom derfra med kogende sind. Det mest positive ved den frokost, var at vi så deres temperaturmåler, den stod på 38c og det var ikke en varm dag.
Resten af søndagen foregik ikke som de ofte foregår(på stranden), næ i stedet stod den på film maraton, dog afbrudt af et hurtigt bad og lidt aftensmad.

Mandag arrangerede vi to ture for de største af børnene på New life. Drengene ønskede at komme på Abanze strand så de både kunne bade og spille fodbold. Pigerne havde kun et ønske og det var Coconut grove. Vi aftalte med drengene at deres skulle foregå i morgen tirsdag og pigernes tur onsdag. Vores opmærksomhed har mest været på de små, da deres badehjørne, var omhandlingspunktet for vores netop færdigafsluttede projekt.
Efter arbejde gik vi ind i supermarkedet som ligger i Kotocraba. der fandt vi nogle flasker som lignede Asti, dem skulle vi prøve så vi købte et par flasker. aften gik med aftensmad, jeg spiste familiens som var beanstew og fried plantaine. Tanja spiste noget mad hun havde købt inde en vegetar bix omkring London bridge. Derefter stod den bare på tøsehygge ude på altanen. Det var anledningen til at en af vores boblende flasker skulle åbnes, da vi havde drukket et glas hver fik vi først rigtig kigget på flasken. Der stod at det var sprinkling peach juice. Den dyreste juice vi endnu har købt. Noget komisk, da vi regnede med lidt andet.

Tirsdag morgen startede med at Tanja kom rasende ind til mig og fortalte, at Darek(vores leder på New Life) havde ringet kl. 22 i aftes og sagt at vi ikke måtte tage på Abanze med drengene, fordi de ikke havde været der før, det var langt væk og fordi der ikke var en af lærerne med. så vi forsøgte at overtale en af vores kollegaer til at tage med men det ville de ikke.
Det endte med at vi måtte tage drengene: Issic, John barnes, John, Joseph, Daniel, Nicolas, Abraham og Frank hen på Elmina beach ressort og nøjes med at bade i poolen. Det gik nu også fint, Kate vores norske mor kom og hentede os i hendes minibus, hun både hentede og bragte os tilbage til New lift.
Til aften tilberedte Tanja og jeg de yam-stykker og plantain stykker der skulle koges, vi fik af vide at det ikke kunne laves forkert, for de skulle bare koges i saltet vand. Alligevel lykkedes det os at koge dem for meget, så det blev helt klistrede, typisk.
Efter aftensmad tøffede vi ned på Addison og hang ud resten af aftenen.

Imens vores børn på New Life har haft ferie, har vi ændret vores møde tider til kl.11-15. der er ingen grund til at vi først kommer kl. 14, når de alligevel ikke er i skole. Så vi mødte ind kl. 11, og forhørte os om tøserne var klar. Vi havde talt med de to damer som også arbejder på børnehjemmet, Ellen og Mercy. De laver alle måltider til børnene, men vi har dog stadig spurgt dem om de ikke ville med til Coconut beach ressort alligevel, så måtte vores mandlige kollegaer jo bare lave frokosten til børnene i dag. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, så vi tog bare de fire tøser: Ofelia, Dora, Doris og Grace med os. Det var en super hyggelig dag og de var tilbage på New Life ved 17.30 tiden.

Torsdag mødte vi ind ved 14.30 tiden og gik ned for at se børnene spille fodbold. Efter noget tid begyndte det at regne meget. Det sætter en stopper for de fleste ting, for ofte når det regner så kraftigt, så ryger strømmen. Vi var dog heldige, at strømmen var der om aftenen, for vi havde poppet to store baljer med popcorn og så vi Tom og Jerry/ tegnefilm.

I dag fredag, har den stået på lidt socialt samvær, da vi kom hjem fra arbejde og landede på Addison.
Derefter stod den på oprydning og rengøring af mit værelse.
I aften skal vi ud og spise og fejre, at der er Tanjas og min tur til at holde ferie.

Rigtig god weekend til alle derhjemme.

2. – 10. april.

Onsdag morgen efter træning, var det bare op og få et hurtigt bad, lidt mad til maven og så ellers af sted mod New lift, for at mødes med Aysha. Da vi kom, var Aysha og hendes mor på børnehjemmet. Det var dog en noget anderledes Aysha end vi plejede at lege med. hun havde fint tøj på, fået tegnet sine øjenbryn op og havde fået farvet sit hår fra næsten sort til total sort. Ayshas mor tog med på hospitalet og det hele gik meget hurtigt og fint, vi var ude igen inden for 20 min. Den hurtigste ekspedition vi havde oplevet.
Ayshas mor fortalte at Aysha havde råbt efter hende til morgen, fordi hun ikke ville komme for sent hen til New Life. Hun havde sagt noget med at hendes hvide mor/mødre ventede på hende og nu ville hun altså af sted.
Fra hospitalet kørte vi ind til byen, Abura, for at spise frokost, der hvor vi plejede at spise med Aysha. Vi blev inviteret hjem og se huset hvor Aysha skulle bo, men det var et meget kort visit. Vi stod faktisk bare udenfor og snakkede lidt.
Tanja og jeg tog tilbage til New Life for at male alle de skitserede børnefigurer brune.
Det dejlige var at vi havde fri inden det blev mørkt og jeg gik derfor op og så lidt på footprint danse, da vi kom hjem.

Torsdag tog vi tidligt ind til byen og gik på nettet, for bl.a. At opdaterer min blog og sende en modultilmelding til seminariet. Det tog længere tid end beregnet så det blev taxa ud til børnehjemmet. Vi fik desværre ikke malet så meget, da vejret drillede os en del, men vi sov på New Life og det var en ok dag.

Fredag på vej hjem fra New Life var vi lige inde og hente vores fornyede visums. Vi brugte derefter lidt tid på Abanzo strand. Jeg havde besluttet mig for en weekend uden alkohol, da jeg desværre syntes det ender med ondt i hovedet i løbet af de fleste weekender.
Det forhindre mig dog ikke i at være i humør til at danse, så Tanja og jeg tøffede rundt til musik og gjorde os klar, ”tog danseskoene på” da vi så endelig kom ind i byen, var musik anlægget blevet overophedet, så der var intet musik. Min tålmodighed var kort og jeg tog hjem før alle de andre.

Lørdag var det dårligt vejr, så Tanja og jeg blev på bjerget, spiste med familien, vi fik pizza, nam nam. .. vi ordnede billeder og hyggede os med en piratos i mundvigen.

Søndag var vi på stranden inden vi skulle ud og se footprinterne spille fodboldkamp. De tabte desværre 3-5, men det var god underholdning, alligevel. Jeg så dog ikke kampen færdig, for jeg blev for sulten, så Tanja, Bina og jeg to på Castle rest. Og spiste shrimp coconut carry.

Mandag startede vi med at holde møde med Darek, det tog så lang tid så vi ikke kunne nå at tage alt maler udstyret frem.
Os studerende holdte et kort møde inden møde med Kweku kl. 19.30

Tirsdag fik vi malet de sidste detaljer på ydersiden af de små børns bade hjørne. Derefter forberedte vi og startede med at skrive vores små rapporter om vores papirfoldnings projekt og om det snart overståede malerprojekt.

Onsdag, havde vi hjemme dag og har skrevet de to rapporter ind og oversat dem til engelsk. Jeg var ikke til dansetræning i morges fordi jeg har super ondt i mine lange stænger efter mandagstræningen.
Vi tager snart ind til byen for at spise frokost inden vi mødes med nogle af de andre studerende kl. 14. skal vi nemlig købe stof til vores dansedragter, så vi får vores egne. Herefter tager Tanja og jeg på netcafé for at jeg kan opdatere min bog osv.

Torsdag jeg til dansetræning om morgenen, det er ved at være rigtig hårdt og varmt, for solen er allerede oppe inden 7, så vi står alle og koger.
Var nede og sige pænt farvel, til Henrik, Mette, Marius og Christina fra frøbel seminariet. De tager få ferie fredag morgen inden vi kommer hjem fra New life.
Vi tog af sted til New life, og fik malet det store kunstværk færdigt, børnenes havdyr blev rigtig flotte. Billederne kommer når jeg får opdateret mit webalbum.

25. Marts – 1.April

Tirsdag malede vi de stores baderum færdigt. Smukke flag der blev at kigge på. Desværre opdagede vi at Aysha havde fået nogle enkelte nye knopper, så vi blev enige om at tage hende tilbage på hospitalet onsdag morgen. Vejret har været lidt skidt, så det har forhindret os i at male hele tiden, vi har været på arbejde.

Onsdag morgen da vi tog tidligt af sted, det lykkedes os at købe mdicinen på den gamle recept, så vi var fri for at køre nogle steder, hvis hospitalet igen intet havde (som sids) vi tog Aysha med på hospitalet og det tog selvfølgelig sin tid at vente, men jeg prøver at finde mig i det og undgå al for meget irritation.
Torsdag startede vi med dans og ude på New life startede vi med at male ydersiden på de små´s badehjørne. På bagsiden står der shower og de andre sider skal der stå en masse børn som vasker sig og leger med vand. Da vi sad og havde pause fra alle malerdampene, begyndte det at stå ned i stænger og så stod den bare på hygge resten af aftenen. Vi sov selvfølgelig på børnehjemmet.

Fredag middag tog vi til stranden og dasede i mange timer. Senere holdte vi hyggefredag med et par drinks og et hurtig smut ind for at danse lidt.

Lørdag morgen eller ved 12 tiden skulle vi/ alle de studerende troppe op til en begravelse, for at være en del af underholdningsprogrammet. Vi skulle danse de to danse vi kunne og det gik godt, selvom der var over 200 mennesker der kiggede på. Eftermiddagen blev brugt i selskab med de andre studerende og aftenen gik med at se film.

Søndag startede med at Tanja og jeg tog ud til et beach ressort, ved navn Moree, fordi det skulle være ejet af en dansker. Men der kom vi hurtigt væk fra igen, for det var meget øde og ikke lige så dejligt som vores strand på Abanze. Snuden mod Abanze, og så blev der ellers slappet af til den helt store guldmedalje, skønt.

Mandag startede som altid med dansetræning fra 6-8. det var en super hård, men god træning. Tror aldrig jeg har svedt så meget i mit liv. Jeg er selvfølgelig altid lige hjemme og vende inden vi tager på arbejde, men det begyndte at regne helt vildt og vi kunn ikke komme med fra bjerget dvs. vi kunne ikke komme på arbejde… øv
Senere kl. 18, holdte vi møde bare os studerende, der blev diskuteret lidt af hvert og snakket op vores sidste optræden. Efter vores eget møde havde vi møde med lederne af African footprint, og så var det ellers på hoved i seng.

Tirsdag i går tirsdag sov jeg længe, til ca. kl. 8, spiste en dejlig tun sandwich og drak en iskold pose vand.
Ikke lang tid efter var det afgang ind mod byen for at finde maling i farven: light chokolade brun. Det var til at male børnenes kroppe på ydersiden af deres badehjørne. Vi var allerede på New life kl. 12. der blev malet, malet og malet lige til vi blev øre i hovederne af det oliemaling. Da kl. var 16.30 smuttede vi hjemad igen.
Vi fik af vide at Aysha ( den lille pige vi har haft med på hospital et par gange) hun var blevet hentet tidligere denne morgen, af sin mor. Så vi ringede til hende for at informerer hende om Aysha´s sidste vaccination onsdag, vi fik lovning på at, hun ville dukke op, så vi kunne få færdigbehandlet den kære Aysha.
Fik spist aftensmad og slappet af, da vi kom hjem igen. Jeg ordnede lige mine billeder for marts, da jeg skulle opdaterer mit webalbum i morgen.

15. - 24. Marts

Lørdag ved 10 tiden var vi nogle stykker som kørte mod Accra for at holde weekend et andet sted. I løbet af dagen var vi forbi Art center, som er et område fyldt med alt slags håndværk, lige fra halskæder til skåle, billeder og t-shirts. Jeg kunne dog godt styrer mig og købte kun et armbånd. Derefter gik turen til et lille område lidt uden for Accra, ved navn Kokrobite. Det er meget hyggeligt og stemningen helt afslappet. Det er tydeligt folk kun kommer der for at tage en slapper. Der ligger et par ressorts, en super lækker og charmerende rasturente som hedder noget med ekokrobite garden. Fantastisk mad i forhold til hvad jeg har fået hernede indtil nu. Efter indlogering på The dream beach ressort og en sen eftermiddagsluren var taget, spiste vi middag i den dejlige ”have”/garden. Til forret fik bruchettas med tomat, skønt. Til hovedret fik jeg pasta pesto og tunsalat, med rigtig salat i, det er ikke så nemt at få hernede. Dertil drak jeg frisk ananasjuice.
Efter det dejlige aftensmad gik vi hen til et sted som hedder Big Millys bagyard, hvor der var live musik og gøgler som optrådte.

Søndag morgen startede med endnu et fantastisk måltid i ”haven” jeg drak varm kakao, frisk ananasjuice, spiste frugtsalat: banan, papaya og ananas i appelsinsaft. Tunsandwich og nulre/scramble æg. Jeg kunne dog ikke spise der hele men gjorde et godt forsøg. En lille tur på stranden blev det da også lige til inden vi forlod kokrobite. Vi havde planlagt at tage i et center for at shoppe lidt, med de fleste butikker var lukkede, så vi fik kun købt madvarer, selvfølgelig er det næsten lige så fedt som at købe tøj! Derefter vendte vi snuden retur mød Cape coast igen.

Mandag fik Tanja og jeg malet flere detaljer på vores malerprojekt, starten på en skattekiste og søstjerner rundt omkring, det trak desværre op til regnvejr, så vi stoppede for en sikkerhedsskyld. Der kom dog ingen regn, men i stedet endnu en bus fuldt med amerikanere, som kom for at se børnehjemmet og donere nogle ting til børnene. Det var lidt ubehageligt, for de rendte rundt og spurgte os studerende og frivillige om alt muligt der omhandlede børnene. I mit hoved lød det næsten som: nå, og du er så studerende her, jamen hvad hedder den abe så du har på skødet og hvor gammel er den du holder i hånden.. selvfølgelig ved jeg godt , at de bare er nysgerrige, men der var underligt at være midt i det hele og få taget billeder sammen med børnene fra New life og så skulle amerikanerne, stå i siden af billedet, som et rent turist foto.
Efter bussen var kørt og der var ro på igen, så jeg en lille dreng som stadig rendte rundt i sin skoleuniform. Han var en lille fis, helt sikkert ikke meget mere end 3 år og hed Jojo. Han var simpelthen ikke blev hentet efter skole. Så skal det jo lige siges at skolen slutter kl. 14 og klokken var ca. 16.30. vi besluttede at hjælpe Jojo hjem. To af børnene fra New lift smuttede med, så vi havde nogle til at oversætte hvad lille Jojo sagde. Da vi nåede frem til huset hvor Jojo´s familie bor, sad de der bare alle sammen og slappede af. Vi fortalte dem at de vist havde glemt et fa deres familiemedlemmer på skolen og at det ikke var okay, for klokken var mange og han havde grædt meget. De havde ikke så meget at sige, udover at de lige skulle til at sende en af drengene hen efter ham, så vi var kommet for tidligt! Vi forklarede dem, via oversættelse gennem vores børn fra New life, at de skulle være der kl. 14 og det ikke var okay at hente ham 2½ time efter, at alle andre børn var taget hjem fra skole.

Tirsdag morgen mødte vi ind på børnehjemmet omkring 8, for at tage Aysha med til hudlægen, til et sidste undersøgelse. Det gik dog fint, for hendes hud så helt normal ud og vi smuttede hurtigt igen. Inden vi vendte tilbage til New lift smuttede vi ind til byen og spiste frokost og shoppede lidt grønsager. Aysha faldt i søvn på vej hjem i taxaen og redede sig en hel fridag fra skole.
Tanja og jeg tog tidlig hjem, for vi skulle træne med footprint kl. 17 – 19.30. det var noget andet end, det vi plejede og der var jo så også lige pludselig publikum på når vi skule danse. Men det gik, da.

Onsdag mødte vi ind kl. 12 og begyndte at male de stores baderum. Vi lavede det ghanesiske flag på den ene side og det danske på den anden side, derefter så vi på alle vores dejlige dansende bør. De danser næsen altid om onsdagen.
Igen i aften skulle vi træne dans med footprint fra kl. 17 af, den lille ekstra detalje var at os danskere skulle afprøve vores kostumer og dermed danse i dem. Komisk men sjovt.

Torsdag morgen kontaktede vi Darek/ lederen af New life og talte med ham om påske ferie. Det resulterede i at vi havde fri fra i dag og først skulle på arbejde igen tirsdag. Vi blev så glade, at vi jublede og skiftede til badetøj, for det skulle fejres med en strandtur på Abanzo beach, en strand vi har brugt en del efterhånden, dejlig og ren.
Aftenen endte med et smut på Hasienda, hvor vi fik danset og sunget lidt med på det festlige musik.

Fredag havde jeg fået tiltusket mig en plads i en bil som skulle til Accra for at hente en hjemvendt medlem af African footprint. Flyet skulle lande ved 19 tiden, men vi kørte desværre først fra lufthavnen ved 23.30 tiden. Så derudover, blev vi ringet op af Kweku(lederen af African footprint) han fortalte at den nyankomne Abraham, skulle øve med morgenen efter og dermed være i Cape coast kl. 10, lørdag morgen. Øv, så der blev desværre ikke tid til at shoppe.

Lørdag var vi ude og optræde med en af de afrikanske danse som vi har lært, det foregik på Cape coast castle, det gamle slave slot som ligger inde i byen. Det gik okay, vi havde farverige og mønstrede kostumer på, derudover var vi også malet i ansigterne, knald smarte!
De fleste tog i byen og festede efter opvisningen, men jeg var for træt, så jeg smuttede hjem og sov.

Søndag var vi var nogle stykker som igen tog på Abanzo beach. Det er nu et skønt sted at tage en slapper. Der skete ikke rigtig andet i løbet af dagen.

Påske mandag, lavede vi lidt fælles mad og tog ud til en bestemt strand, hvor mange ghanesere tager hen lige netop påske mandag.
Det var rigtig hyggeligt, med fællesspisning. Vi købte også friske bananer og nyskåret ananas fra strandsælgerne. Der blev danset, slappet af, badet, snakket og hørt musik lige til mørkets frembrud.

8. -14. Marts

Jeg modtog en dejlig pakke fra familien i løbet af weekenden. Det var dejligt med mere tøj til mig selv, for jeg havde godt nok 2 kufferter med men kun en med tøj til mig. Den anden er proppet med børnetøj, som jeg glæder mig til at give til alle de dejlige børn som kan passe det.
Der var endda påskepynt med til mit værelse, så nu har jeg allerede en påskekylling hængende i mit vindue, meget flot og påske klip / gællebrevs stil på mit bord. Der var også et hyggeligt brev som hænger på min væg, så jeg kan smile hver gang jeg ser på det.
Det var desværre ikke strand vejr i denne weekend.

Mandag morgen var jeg til dansetræning fra 6-8, altid godt at vågne op på. Tanja var, desværre skidt tilpas, så jeg blev også hjemme fra New Life, jeg tog ud og shoppede maling til vores først projekt. Vi vil male børnenes bade rum. Udenpå skal der være badende børn og indeni maler vi ”under vandet” alt fra søgræs til blæksprutter.

Tirsdag var min fars fødselsdag! Hurra hurra til daddy. Igen dansetræning, det var rykket fra onsdag. Jeg tog alene ud på børnehjemmet og begyndte at tegne med børnene. Det var en god ide, for de er ikke så vand til at tegne ”vand dyr” men det var hyggeligt og sjovt, de er meget kreative og glæder sig til at få lov til at male deres eget dyr indeni deres baderum. Det skal dog også lige tilføjes at deres bad er udendørs og uden tag over!

Onsdag morgen stod vi op og listede ned til de andre studerende, som havde gjort morgenmad klar, Maibritt fra Ballerup semi. Havde fødselsdag og vi vækkede hende med sang og flag.
Tanja og jeg tog en time tidligere af sted til børnehjemmet, for at få mere tid til at male i. Børnene aftenbader nemlig kl. 17. vi fik malet baggrunds farve både uden på og indeni. Blå som havet indeni og gul som solen udenpå. Det blev super godt og mange af børnene var meget interesserede!

Torsdag/overnatnings dagen. Vi fik malet forskellige planter og sten. Samtidig fil vi også malet kanterne sorte af praktiske grunde. Men det var et rigtig fint resultat og jeg glæder mig til at komme ud og male videre mandag. Efter børnene havde spist aftensmad, stillede vi min computer op og det var tegnefilms tid for de store børn. Da filmen var slut ved 21 tiden smuttede vi i seng.

I dag har jeg ikke fortaget mig meget, fejer og ryddet op på mit værelse. Selvfølgelig har jeg også sovet til middag, vigtig prioritet i min hverdag (også) hernede.

Hvis du/ i ikke har opdaget det endnu, så har jeg fået lagt mit webalbum ind på min blog, den er ude i venstre side og der er et komplet album fra Februar og en helt ny opdateret album fra Marts.

Jeg vil lige sige tak for alle de mange kommentarer, der er bare super dejligt at se der bliver fulgt med på min blog, TAK! Medasi obronis! - tak hvide (mennesker)

1. - 7. marts

Vi har fundet et rigtigt beach ressort ved navn: Abanzo beach. Der har vi tilbragt både lørdag og søndag. Det er gratis at ligge på deres solstole og bruge deres body bords, super sjovt. Så jeg har været ude og kæmpe en del med de vilde bølger, så skal det lige siges at jeg ikke har set nogen hajer endnu.

Både mandag og tirsdag har Tanja og jeg været på hospitalet og hud klinik med en af de dejlige små piger fra New Life, hun har nogle forfærdelig store vabelagtige væskefyldte blærer i ansigtet.
Så vi har været frem og tilbage mange forskellige steder. Det hele endte med at Aysha fik en creme hun skulle smøres med morgen og aften og en penicillin indsprøjtning i balden. Desværre måtte lægen stikke 4 gange før hun fik det hele ind i ballen, stakkels Aysha skreg så det gjorde helt ondt i hjertet. Jeg frygtede lidt at så måske ville afskærme sig fra os resten af tiden vi skal være på New Life.

Men allerede onsdag, smilede hun til og ville meget gerne lege med os, så det var dejligt. Det mest fantastiske var at hendes ansigt allerede var blevet bedre! De fleste børn dansede og var i gang med en opvisning til en af de frivillige som havde været på børnehjemmet, der var hendes sidste dag, men det hele gik fint og vi sluttede dagen af med at have møde med lederen Darek.

Torsdag er Ghanas uafhængigheds dag, så alle os studerende havde fri. Morgenen startede dog lidt uforventet for mig, efter jeg havde været i bad ved 7.30 tiden. Jeg gik ind på mit værelse og ville låse døren efter mig, låsen satte sig fast og jeg var låst inde. Desværre var jeg så ivrig for at komme ud, så nøglen knækkede og den norske familiefar kom og brækkede karmen op, for at døren kunne åbnes igen, ret sjovt og komisk. Efter en nutella mad, tog Tanja og jeg ind til de andre studerende i byen, for at se den kæmpe parade optog i Victoria park. Det var så varmt at nogle af de optrædende besvimede. Men det var flot og meget langvarigt, så vi smuttede med på en Oasis som er et sted vi ofte spiser, hvis vi spiser i byen. Jeg trak en frisk presset ananas juice, Nice!

Derefter tog vi retur til de andre studerendes hus hvor vi slappede af snakkede og morede os, vi nød rigtig vores fridag. Jeg smuttede ind til Christina og nappede en lille lur i hendes ekstra seng, skønt. Senere smuttede jeg lige ind til byen igen, for at købe ind til aftensmad, og vi spiste derefter dejlige ris med en blanding af kokosmælk, mange slags grønsager og friskskåret ananas til, det smagte super godt og jeg var simpelthen nød til at spise 2 store tallerkenfulde.
Da vi så endelig skulle til at tage i byen, begyndte det at regne fuldstændig vildt og voldsomt, så slemt at selvom vi lukkede døren i køkkenet, så regnede det ind under! Tanja og jeg blev hurtigt enige om at det ikke ville være forsvarligt at forsøge på at bestige bjerget, så vi som i vores med studerendes hus, jeg inde hos Christina, meget hyggeligt at ligge der og hører på alt regnen og se blinkene fra lynene.

I dag fredag, har jeg så vasket tøj, redigeret billeder, danset til lidt salsa musik inde på mit værelse. Venter spændt på pakke fra Jægerdammen /mutti, Jan og Basse, den skulle gerne komme i dag. Skal på netcafé senere og så måske nyde en lille drinks i aften.

23.- 29. februar

I lørdags var hele dansker gruppen på tur til Kakum national park. En skov med hængebroer oppe i de højeste træer. Ca. 40 meter oppe, der er utrolig grønt og flot. Det er dog lidt spændende, for alle broer knager en del. Vandreturen på broerne varede ca. en times tid.
Vi tog videre til et hotel ved navn Hans cottage, der spiste vi frokost og så på deres krokodiller.

Mandag på New life, satte Tanja og jeg ny voksdug på alle børnenes spiseborde, de trængte forfærdeligt, da det gamle voksdug var total ødelagt og lap på lap løsning. I løbet af ugen har jeg knoklet med at få færdigskrevet mine mål for denne praktik, på dansk til seminariet og engelsk til børnehjemmet.

Onsdag dansede børnene de traditionelle danse som vi også er i gang med at lærer hos African footprint, de er fascinerende dygtigt, vi tillod os at danse lidt med på sidelinien med de mindre børn.

Torsdag havde jeg taget min bærbare computer med ud på New life og lånt Disney film, så de små fik set: The lion king og dertil havde vi købt nogle crispy banankiks, som blev spist med stor fornøjelse. De skulle ha set filmen om eftermiddagen, men strømmen gik og det blev udskudt til aften hygge. Desværre for de store børn, som skulle ha haft set en film efter aftensmaden. Men vi aftalte med dem at det bliver deres tur næste torsdag.

Fredag morgen da alle havde været i bad og sad og spiste morgenmad, kørte der en bil op til børnehjemmet. Det var en dreng ved navn Francis, som blev hentet. Den stakkels dreng har været på børnehjemmet før, men var kommet tilbage for en uge siden og så kom de lige pludselig og hentede ham igen. Den mand som sad i bilen steg ikke engang ud for at hjælpe med at putte kufferten i bagagerummet. Det var forfærdeligt at se på og jeg var lige ved at græde af magtesløshed!

18-22. februar

Så er det allerede fredag igen. Første rigtige uge på New life. Det er gået fint og har været rigtig spændende. Vi har fået lavet et fast arbejdsskema, så vi er oppe på de 30 timer og kun er sammen med børnene fra børnehjemmet, så det er rigtig rart med noget fast at forholde sig til.

Mandag:14 - 18, Tirsdag: 14 - 18,Onsdag:14 - 18, Torsdag:14 -24, Fredag: 00 - 08 og Lørdag, Søndag: Weekend.

I mandags mødte vi dog ind kl. 12, men så kom vi så først kl. 16 i torsdags. Det tager os ca. 3 kvarter at komme til eller fra arbejde, ikke så slemt. Vi (Tanja og jeg) har indtil videre haft vores egen frokost med, da vi ikke er sikre nok på at vores maver kan tåle bakterieindholdet i deres mad.

Vi spiste dog morgenmad sammen med børnene i morges (fredag) det var en form for grød. Deres kogekone Mercy stillede en kæmpe skål og sagde at det var til os. Alle børnene sad og kiggede på os, så vi måtte hellere smage… det var til stor overraskelse meget lige som risengrød, bare lidt tyndere og uden kanelsukker. Heldigt for os!

Vi har brugt en del timer på papirs foldning: stjerner, fugle næb og æsker. Alle børnene var meget interesserede og det resulterede i en masseproduktion, som endte ud i af vi lærte børnene hvordan nogle af tingene skulle foldes.
Derudover har vi spillet kort og lært spillet Fisk fra os. Det har været rigtig sjovt og en god måde at komme ind på børnene og lære deres navne at kende.

Vi har også deltaget i morgen og eftermiddags vaskningen af de små børn, det er gået rimelig godt. Der er nogle få som er lidt pylrede, men ellers ingen ballade der.
Jeg har gået og leget med tankerne om at lære børnene på børnehjemmet de danse vi lærer til morgen træning hos african footprint, men fandt ud af ad de han langt flere traditionelle afrikanske danse end jeg turde håbe på, for de fremviste dem en af dagene, hvor der pludselig kom en minibus fyldt med americanere. De børn der var dansede var bare så dygtige, at det hurtigt fik mig på andre tanker.

En aften på vej hjem fra børnehjemmet, besluttede vi os for at spise mad fra et af de utallige gadekøkkener. Det gik over alle forventninger og det smagte super godt, derudover skete der intet roderi med maven så det var total succes! Helt sikkert en mulighed vi vil bruge igen og det kostede under 1 cedi, som svarer til 5, 25 kr. lige til at overskue.

10 - 15. februar

Så er endnu en uge gået og den er bare gået stærkt. Jeg har været på børnehjemmet hver dag i denne uge, for at opserverer. Det er nogle dejlige børn og de er 36 stk. Det har været spændende og interessant. Det er næsen ikke til at forstå, hvordan de kan holde ud at være så fysisk aktive. Slet ikke når jeg så kan sidde helt stille på trappen i skygge og svede!

Der er mulighed for at vi kan sove på børnehjemmet en gang i mellem, hvad jeg helt sikkert tror på bliver aktuelt.
Det er ikke så nemt at huske navne hernede, for alle har 3 forskellige fornavne. En ghanesisk, kristent og så et for hvilken ugedag de er født på.
Så har vi fået fingrene i nummeret på en meget billig taxa. Han er knald sort og hedder Kenneth, lidt sjovt.

Vi er startet på at danse i denne uge. Vi har danset tirsdag fra kl. 7.00 til 9.00, onsdag fra 6 til 8 og i morges (fredag) fra 6.00 til 8.00.. grunden til at det skal være så tidligt er, varmen og solen. Der er dejlig temp. Når vi starter, men allerede varmt kl. 8, når vi slutter. Det er super sjovt og udfordrende, jeg tror at vores tromme spillere får sig et billigt grin!

Det er stadig godt at bo hos den norske familie, selvom det jeg altid skal bruge min pandelygte om aftenen. Der er nemlig intet lys op af de bakker vi skal bestige for at komme hjem om aftenen. Derudover er det jo så også rimelig mange gange på en dag, at jeg mærker hvor øm jeg er efter træning/ dans. Det rykker i både lår og læge, når jeg skal op af de dejlige bakker.

9. februar

Startede dagen med at opdateret dagbogen og redigerer billeder. Tanja og jeg lavede frokost i huset, fejede på værelserne og vaskede tøj. Vi blev inviteret ned på aftensmad af de med studerende fra frøbel. Da vi kom derned stod Christina i køkkenet og lavede Ghana boller(alm. bolledej med rød peber og løg i stegt på panden) de smagte super godt og især hvis man lige dyppede dem i ketchup, nam nam!
Da vi alle havde spist det dejlige mad, blev der snakket, hygget, spillet guitar og drukket et par enkelte star øl/ lokal øl.

Christina, Mette, Joe, Majken og jeg tog en taxa ind til byen. Ghana havde vundet bronze i fodbold så der var mange mennesker på gaderne. Vi gik alle ind for at købe en drinks på en bar.
Der var så mange mennesker at det næsten var umuligt at komme op og retur til baren.
På vej ud igen var der en som stak hånden med i min lomme for at snuppe mine penge, han fik kun fat på 5 cedi, men det var ikke en fed oplevelse. I det han havde trukket sin hånd op af min lomme, fik jeg fat på hans anden arm, men han havde allerede gemt pengene eller gevet dem videre til en anden. Surt.
Oven i det da vi så kom ud af mylderet opdagede jeg at der var en som også havde stjålet min værelses nøgle fra den anden lomme, super ufedt.
Jeg drak min drinks og sagde til tøserne at jeg tog hjem. Jeg tog en taxa retur til de andre studerendes hus, hvor Tanja stadig sad. Vi fulgtes op til huset og sov på Tanjas værelse. Jeg fik en ny nøgle til mit værelse søndag morgen. (morgenen efter)

8. februar

Jeg startede dagen, med et køligt bad og derefter ned til Addison square for at spise morgenmad med de andre studerende. Jeg spiste frisk brød med tomat purre og avokado. Vi havde aftalt at tage på Coconut grove i dag og Josef (den norske far fra vores hus) ville komme og hente og kl. 10.

Det var dejligt vejr, solskin og vi havde lige et stop ved et internet firma, som skulle prøve at få vores net i huset til at fungere, men det tog meget lang tid, så vi besluttede os for at komme tilbage en anden dag. Da vi ankom, Tanja, Mette, Christina, Marius, Henrik og jeg, fik vi skubbet nogle sol stole sammen, skyllet os af og hoppede i poolen, skønt og afkølende. Efter et par gange frem og tilbage fra sol stolen til poolen, var jeg sulten, så vi blev enige om at spise frokost, inden vi igen blev hentet af Josef. Jeg spiste stegte ris med æg og grønsager.

Vi blev hentet kl. 15. vi havde fået oplyst at kulturgruppen African footprint, skulle optræde på et andet beach ressort ved navn Elmina. Vi var der lidt i 4, så vi var i god tid for, der er ikke mange Ghanesere der kommer til tiden. Da klokken var 17.30, dukkede de op, men begyndte først at optræde ved 18.30 tiden, lidt lang tid at vente!
Da de havde trommet par numre og så var der pause, hvor vi alle blev kaldt ind til et kort møde, da vi hører med til organisationen. Vi fik besked på at sidde et sted, så vi ikke forstyrrede, de coca cola forhandlere, som havde bestilt den optræden, der skulle til at ske. De førstedansere blev sendt ud for at starte og vi fik af vide hvilken vej vi skulle gå ud og sætte os. Da vi så skulle til at gå ud af den sidste skydedør, blev vi holdt tilbage. Overhoved ikke okay, men chefen for coca cola ghana, mente at vi ikke havde ret til at forstyrre hende og se showet.
Så vi måtte stå som hunde i et bur og kigge gennem en mørk tonet rude på det som vi havde ventet adskillige timer på, surt og total frustrerende. Hun fortalte at det var samme måde vi behandlede sorte på i Europa, total uforståeligt.

Vi tog hjem for at få noget aftensmad, derefter et smut ind til byen for at mødes med dansegruppen. De var også lidt forvirrede, fordi de så at vi gik midt i deres optræden. Vi fik alligevel en god slutning med hygge og dans trods dagens hændelser.

7. februar

Torsdag startede kl. 8. med at spiste morgenmad, derefter havde vi et 3 timer langt møde med Kweku, Zie og Josef. Mette, Tanja, Christina og jeg tog derefter ind til Cape coast, for at shoppe lidt og spise frokost hos Komo, (master drummer i African footprint) vi fik alle lækre tun sandwiches og gik derefter videre. Jeg fik købt avokadoer, sim-kort og flotte perle armbånd. De andre tøser var på udkig efter Ghana fodboldbluser, da de skulle ind til byen kl. 17 for at se fodboldkamp.

Det syntes jeg ikke var noget for mig så jeg gik op og tog mig en middags lur, ryttede op og redigerede billeder, hvor jeg derefter alligevel så sidste halvdel af kampen, hjemme i stuen med den norske familie. Jeg spiste aftensmad imens, ganske hyggeligt. Ghana kom desværre ikke videre.

Da kampen var værdig gik jeg ned til Addison square, for at købe taletid.
Tanja kom hjem og vi gik op til huset, jeg var lige nød til at vente på hende, da vi stadig kun har en låne nøgle.. men de er altid hyggeligt at sidde dernede(Addison square) for der er altid mennesker.

6. februar

Da jeg vågnede kl. 7.30 var jeg meget spændt, da Tanja og jeg skulle ud og se vores praktiksted kl. 9. vi startede dog med at besøge en skole lige ved siden af hvor to ad de andre studerende skal være.

Da vi kom hen til New life, vores børnehjem var de alle i skole selv de mindste på 3 år. De har først fri kl. 14. Vi blev vist rundt og hilste på alle lærerne. Alle virkede ganske søde og forholdene var bedre end jeg havde håbet.

Jeg havde hørt at de ingen lagner havde på deres madrasser og at de var flere om at dele enkelt madras. Det var heldigvis ikke tilfældet, der var pænt, alle børnene havde hver deres seng med lagen og myggenet over.

Da vi kom hjem igen skulle alle indtryk lige bearbejdes, så jeg smuttede op og sov, skønt. Jeg spiste aftensmad med familien, vi fik fufu, som er en gummi agtig masse, meget elastisk, med stærk sovs og fisk, det er rigtig hyggeligt. Senere hang vi alle ud nede på Addison square.

5. februar

Vi havde et lille møde kl. 16, så i dag ville Tanja og jeg ikke misse det, vi sad allerede nede ved Addison square kl. 12 og var klar. Efter mødet gik alle op og så på dansegruppen øve. Utrolig spændende. Nordmandens børn Cecilia, på 12 år, Andreas på 10 og Annetta på 8, kom og så med. De havde allerede spist, så Tanja og jeg spiste alene oppe i huset, der var en bønne stew med stegte bananer og plantane, som er de grønne mad bananer, så vidt jeg ved. Vi gik igen ned og hang ud med de andre på Addison square..

4. februar

I dag har vi været inde i byen og kigge, vandre og shoppe. Tanja og jeg spiste sammen med familien. Vi fik ris, yams og en stærk sovs med fisk og ko skinds ruller i! Specielt.. jeg turde ikke smage ko skinds rullerne. Det var lige lidt for meget.

Derudover havde vi sagt ja, til at spise med hvis, vi spiste 17.30, for vi skulle til introduktion, med dansegruppen African footprint, som vi skal danse og tomme med i løbet af perioden hernede. Men maden var en time forsinket, så vi nåede overhoved ikke at være med til introduktionen, desværre, så vi sad bare nede på Addison square og snakkede med de andre resten af aftnerne, også ganske hyggeligt.