18-22. februar

Så er det allerede fredag igen. Første rigtige uge på New life. Det er gået fint og har været rigtig spændende. Vi har fået lavet et fast arbejdsskema, så vi er oppe på de 30 timer og kun er sammen med børnene fra børnehjemmet, så det er rigtig rart med noget fast at forholde sig til.

Mandag:14 - 18, Tirsdag: 14 - 18,Onsdag:14 - 18, Torsdag:14 -24, Fredag: 00 - 08 og Lørdag, Søndag: Weekend.

I mandags mødte vi dog ind kl. 12, men så kom vi så først kl. 16 i torsdags. Det tager os ca. 3 kvarter at komme til eller fra arbejde, ikke så slemt. Vi (Tanja og jeg) har indtil videre haft vores egen frokost med, da vi ikke er sikre nok på at vores maver kan tåle bakterieindholdet i deres mad.

Vi spiste dog morgenmad sammen med børnene i morges (fredag) det var en form for grød. Deres kogekone Mercy stillede en kæmpe skål og sagde at det var til os. Alle børnene sad og kiggede på os, så vi måtte hellere smage… det var til stor overraskelse meget lige som risengrød, bare lidt tyndere og uden kanelsukker. Heldigt for os!

Vi har brugt en del timer på papirs foldning: stjerner, fugle næb og æsker. Alle børnene var meget interesserede og det resulterede i en masseproduktion, som endte ud i af vi lærte børnene hvordan nogle af tingene skulle foldes.
Derudover har vi spillet kort og lært spillet Fisk fra os. Det har været rigtig sjovt og en god måde at komme ind på børnene og lære deres navne at kende.

Vi har også deltaget i morgen og eftermiddags vaskningen af de små børn, det er gået rimelig godt. Der er nogle få som er lidt pylrede, men ellers ingen ballade der.
Jeg har gået og leget med tankerne om at lære børnene på børnehjemmet de danse vi lærer til morgen træning hos african footprint, men fandt ud af ad de han langt flere traditionelle afrikanske danse end jeg turde håbe på, for de fremviste dem en af dagene, hvor der pludselig kom en minibus fyldt med americanere. De børn der var dansede var bare så dygtige, at det hurtigt fik mig på andre tanker.

En aften på vej hjem fra børnehjemmet, besluttede vi os for at spise mad fra et af de utallige gadekøkkener. Det gik over alle forventninger og det smagte super godt, derudover skete der intet roderi med maven så det var total succes! Helt sikkert en mulighed vi vil bruge igen og det kostede under 1 cedi, som svarer til 5, 25 kr. lige til at overskue.

10 - 15. februar

Så er endnu en uge gået og den er bare gået stærkt. Jeg har været på børnehjemmet hver dag i denne uge, for at opserverer. Det er nogle dejlige børn og de er 36 stk. Det har været spændende og interessant. Det er næsen ikke til at forstå, hvordan de kan holde ud at være så fysisk aktive. Slet ikke når jeg så kan sidde helt stille på trappen i skygge og svede!

Der er mulighed for at vi kan sove på børnehjemmet en gang i mellem, hvad jeg helt sikkert tror på bliver aktuelt.
Det er ikke så nemt at huske navne hernede, for alle har 3 forskellige fornavne. En ghanesisk, kristent og så et for hvilken ugedag de er født på.
Så har vi fået fingrene i nummeret på en meget billig taxa. Han er knald sort og hedder Kenneth, lidt sjovt.

Vi er startet på at danse i denne uge. Vi har danset tirsdag fra kl. 7.00 til 9.00, onsdag fra 6 til 8 og i morges (fredag) fra 6.00 til 8.00.. grunden til at det skal være så tidligt er, varmen og solen. Der er dejlig temp. Når vi starter, men allerede varmt kl. 8, når vi slutter. Det er super sjovt og udfordrende, jeg tror at vores tromme spillere får sig et billigt grin!

Det er stadig godt at bo hos den norske familie, selvom det jeg altid skal bruge min pandelygte om aftenen. Der er nemlig intet lys op af de bakker vi skal bestige for at komme hjem om aftenen. Derudover er det jo så også rimelig mange gange på en dag, at jeg mærker hvor øm jeg er efter træning/ dans. Det rykker i både lår og læge, når jeg skal op af de dejlige bakker.

9. februar

Startede dagen med at opdateret dagbogen og redigerer billeder. Tanja og jeg lavede frokost i huset, fejede på værelserne og vaskede tøj. Vi blev inviteret ned på aftensmad af de med studerende fra frøbel. Da vi kom derned stod Christina i køkkenet og lavede Ghana boller(alm. bolledej med rød peber og løg i stegt på panden) de smagte super godt og især hvis man lige dyppede dem i ketchup, nam nam!
Da vi alle havde spist det dejlige mad, blev der snakket, hygget, spillet guitar og drukket et par enkelte star øl/ lokal øl.

Christina, Mette, Joe, Majken og jeg tog en taxa ind til byen. Ghana havde vundet bronze i fodbold så der var mange mennesker på gaderne. Vi gik alle ind for at købe en drinks på en bar.
Der var så mange mennesker at det næsten var umuligt at komme op og retur til baren.
På vej ud igen var der en som stak hånden med i min lomme for at snuppe mine penge, han fik kun fat på 5 cedi, men det var ikke en fed oplevelse. I det han havde trukket sin hånd op af min lomme, fik jeg fat på hans anden arm, men han havde allerede gemt pengene eller gevet dem videre til en anden. Surt.
Oven i det da vi så kom ud af mylderet opdagede jeg at der var en som også havde stjålet min værelses nøgle fra den anden lomme, super ufedt.
Jeg drak min drinks og sagde til tøserne at jeg tog hjem. Jeg tog en taxa retur til de andre studerendes hus, hvor Tanja stadig sad. Vi fulgtes op til huset og sov på Tanjas værelse. Jeg fik en ny nøgle til mit værelse søndag morgen. (morgenen efter)

8. februar

Jeg startede dagen, med et køligt bad og derefter ned til Addison square for at spise morgenmad med de andre studerende. Jeg spiste frisk brød med tomat purre og avokado. Vi havde aftalt at tage på Coconut grove i dag og Josef (den norske far fra vores hus) ville komme og hente og kl. 10.

Det var dejligt vejr, solskin og vi havde lige et stop ved et internet firma, som skulle prøve at få vores net i huset til at fungere, men det tog meget lang tid, så vi besluttede os for at komme tilbage en anden dag. Da vi ankom, Tanja, Mette, Christina, Marius, Henrik og jeg, fik vi skubbet nogle sol stole sammen, skyllet os af og hoppede i poolen, skønt og afkølende. Efter et par gange frem og tilbage fra sol stolen til poolen, var jeg sulten, så vi blev enige om at spise frokost, inden vi igen blev hentet af Josef. Jeg spiste stegte ris med æg og grønsager.

Vi blev hentet kl. 15. vi havde fået oplyst at kulturgruppen African footprint, skulle optræde på et andet beach ressort ved navn Elmina. Vi var der lidt i 4, så vi var i god tid for, der er ikke mange Ghanesere der kommer til tiden. Da klokken var 17.30, dukkede de op, men begyndte først at optræde ved 18.30 tiden, lidt lang tid at vente!
Da de havde trommet par numre og så var der pause, hvor vi alle blev kaldt ind til et kort møde, da vi hører med til organisationen. Vi fik besked på at sidde et sted, så vi ikke forstyrrede, de coca cola forhandlere, som havde bestilt den optræden, der skulle til at ske. De førstedansere blev sendt ud for at starte og vi fik af vide hvilken vej vi skulle gå ud og sætte os. Da vi så skulle til at gå ud af den sidste skydedør, blev vi holdt tilbage. Overhoved ikke okay, men chefen for coca cola ghana, mente at vi ikke havde ret til at forstyrre hende og se showet.
Så vi måtte stå som hunde i et bur og kigge gennem en mørk tonet rude på det som vi havde ventet adskillige timer på, surt og total frustrerende. Hun fortalte at det var samme måde vi behandlede sorte på i Europa, total uforståeligt.

Vi tog hjem for at få noget aftensmad, derefter et smut ind til byen for at mødes med dansegruppen. De var også lidt forvirrede, fordi de så at vi gik midt i deres optræden. Vi fik alligevel en god slutning med hygge og dans trods dagens hændelser.

7. februar

Torsdag startede kl. 8. med at spiste morgenmad, derefter havde vi et 3 timer langt møde med Kweku, Zie og Josef. Mette, Tanja, Christina og jeg tog derefter ind til Cape coast, for at shoppe lidt og spise frokost hos Komo, (master drummer i African footprint) vi fik alle lækre tun sandwiches og gik derefter videre. Jeg fik købt avokadoer, sim-kort og flotte perle armbånd. De andre tøser var på udkig efter Ghana fodboldbluser, da de skulle ind til byen kl. 17 for at se fodboldkamp.

Det syntes jeg ikke var noget for mig så jeg gik op og tog mig en middags lur, ryttede op og redigerede billeder, hvor jeg derefter alligevel så sidste halvdel af kampen, hjemme i stuen med den norske familie. Jeg spiste aftensmad imens, ganske hyggeligt. Ghana kom desværre ikke videre.

Da kampen var værdig gik jeg ned til Addison square, for at købe taletid.
Tanja kom hjem og vi gik op til huset, jeg var lige nød til at vente på hende, da vi stadig kun har en låne nøgle.. men de er altid hyggeligt at sidde dernede(Addison square) for der er altid mennesker.

6. februar

Da jeg vågnede kl. 7.30 var jeg meget spændt, da Tanja og jeg skulle ud og se vores praktiksted kl. 9. vi startede dog med at besøge en skole lige ved siden af hvor to ad de andre studerende skal være.

Da vi kom hen til New life, vores børnehjem var de alle i skole selv de mindste på 3 år. De har først fri kl. 14. Vi blev vist rundt og hilste på alle lærerne. Alle virkede ganske søde og forholdene var bedre end jeg havde håbet.

Jeg havde hørt at de ingen lagner havde på deres madrasser og at de var flere om at dele enkelt madras. Det var heldigvis ikke tilfældet, der var pænt, alle børnene havde hver deres seng med lagen og myggenet over.

Da vi kom hjem igen skulle alle indtryk lige bearbejdes, så jeg smuttede op og sov, skønt. Jeg spiste aftensmad med familien, vi fik fufu, som er en gummi agtig masse, meget elastisk, med stærk sovs og fisk, det er rigtig hyggeligt. Senere hang vi alle ud nede på Addison square.

5. februar

Vi havde et lille møde kl. 16, så i dag ville Tanja og jeg ikke misse det, vi sad allerede nede ved Addison square kl. 12 og var klar. Efter mødet gik alle op og så på dansegruppen øve. Utrolig spændende. Nordmandens børn Cecilia, på 12 år, Andreas på 10 og Annetta på 8, kom og så med. De havde allerede spist, så Tanja og jeg spiste alene oppe i huset, der var en bønne stew med stegte bananer og plantane, som er de grønne mad bananer, så vidt jeg ved. Vi gik igen ned og hang ud med de andre på Addison square..

4. februar

I dag har vi været inde i byen og kigge, vandre og shoppe. Tanja og jeg spiste sammen med familien. Vi fik ris, yams og en stærk sovs med fisk og ko skinds ruller i! Specielt.. jeg turde ikke smage ko skinds rullerne. Det var lige lidt for meget.

Derudover havde vi sagt ja, til at spise med hvis, vi spiste 17.30, for vi skulle til introduktion, med dansegruppen African footprint, som vi skal danse og tomme med i løbet af perioden hernede. Men maden var en time forsinket, så vi nåede overhoved ikke at være med til introduktionen, desværre, så vi sad bare nede på Addison square og snakkede med de andre resten af aftnerne, også ganske hyggeligt.

3. februar

Morgenen startede kl. 6.30, hvor vi vågnede i de andre studerendes hus. det var bare op, så vi kunne nå hjem til os selv inden samling til morgenmad kl.8. Da vi kom op til huset var den norske familie vågen og glade for at se os. Manden i huset havde været lidt bekymret, for os. Efter et dejligt bad, var det retur til mødestedet Addison square.

Første punkt på dagsprogrammet, var afhentning i en minibus, og i kirke. Det var noget nemmere festligt end dansk, søndags kirke. Det vat et band, som spillede musikken. Alle menneskerne som var til stede, havde flot og festligt tøj på, masser af mønstre og farver.
I slutningen var der indsamling af penge til kirken. Det foregik sådan, at der blev spillet musik og så startede præsten med at sige: alle dem som er født på en mandag, kan komme op og aflevere deres donation, derefter tirsdag osv. Folk var total glade og smilende, det virkede som om alle afrikanerne var meget mere troende kristne end, det føles som, i Danmark.
Hele cermonien varede 3 timer. Derefter gik turen hjem til Addison square igen.
Den næste time stod på afslapning og pakning af badetøj.
Kl.13 førte vi af sted mod et ressort. Desværre blev mini bussen overophedet på vi måtte holde pause på halvvejen. Vi holdte udenfor et kæmpe stort hus og efter et par min. kom konen fra huset ud og sagde at vi var velkomne, hvis vi vand eller skulle på toilet. Utrolig høflig og smilende i en stor rød dragt. Igen efter måske 10 min. Åbnede portene sig ind til huset og de kørte en bil frem, for at hjælpe os. Så resten af veje blev i lånt bil og vi nåede frem til et utrolig lækkert ressort.
Vi startede med at spise frokost og derefter svømmede jeg lidt rundt i poolen, som var kølig, som forventet. 1½ time efter kørte vi retur til cape coast, for at se fodboldkamp, Ghana skulle spille.

Ved 19.30 tiden, fortalte den norske familie at de ville tage ind til byen og spise aftensmad. Tanja og jeg kom med. det var et lokalt sted, vi som de eneste lyse mennesker, men hyggeligt alligevel. Vi fik hjælp af familien til at vælge med. Jeg fik en fisk som var grillet, noget salat og en form for majs klump (klistret) det hele skulle spises med fingrene, lidt sjovt og spændende hvordan min mave vil reagerer på det bakterie chok. Det smagte rigtig godt og det var venligt af familien, at tage os med.
På hjemturen kørte vi igennem byen for at købe brød til morgenmaden. Det vat proppet med dansende, syngende og smilende mennesker som næsten ikke ville flytte sig for os i bil. Det var lidt tæt på at der var en som kunne ha fået en fod over, for han sprang til side i sidste øjeblik, og kun lige nok til ikke at blive påkørt, lidt spændende.. Da vi kom hjem var jeg træt og gik i seng.

2.februar

Første gang jeg vågnede var lidt i 5 om morgenen, der var en masse larm udenfor, men stort set ingen genkendelige lyde.
Vi havde aftalt at mødes med Kweku og alle de andre studerende ved 9 tiden, og der lykkedes at vågne i det dejlige kolde bad, der er vist intet varmt vand..
Vores hus ligger 5 min. gang fra der andre studerendes hus. Deres hus er tilknyttet den danse org. som vi skal danse sammen med.

Lige ved deres hus ligger Addison square garden, som er en form for café og opholdssted. Alle mulige mennesker kommer forbi og hænger ud, bruger lidt tid på at slappe af og tale med de mennesker der allerede sidder på træbænkene.
Jeg har det helt fint med at bo lidt væk, vores hus ligger oppe af en bakke, så lige meget hvad jeg gør for at undgå, snavsede tær inden for de første par meter udenfor huset, så er det ikke lykkedes endnu. Jorden er meget tør og støver derfor meget, samtidig er støvet så mere rødt end brunt, så det kan virkelig ses når jeger så hvid/lus i huden..

Dan jeg så kom ned til mine med studerende og fik sagt hej, så stod der morgenmad klar, der var nogen af tøserne som havde lavet havregrød, det smagte fint, med der var en mærkelig fornemmelse at sidde og spise varmt grød, når jeg sad og svedte helt vildt.

Efter lidt snak og morgenmad, kom Kweku og hentede os, for at holde et intro møde. Derefter tog vi alle 9 taxa ind til Cape coast by, for at shoppe lidt af hvert, alt fra håndsæbe til tomat på dåse.
Taxaen kostede kun 2 cedi, som svarer til 10- 12 kr. billigt!
Timingen var bare ikke så god for det var lige midt på dagen hvor det var varmest, så vi kogte bare alle sammen. Derudover var der en noget kraftig ligt af ja… deres kloakker/afløb er åbne og er i siden af vejen, så forestil dig duften fra det og så på en super hot dag, lækkert.

Da vi kom hjem fra byen, gik Tanja og jeg op til vores hus for at komme af med alle de købte ting, men vi var gået forgæves, for familien var ude og få lavet deres bil, så vi satte os ned for at vente på dem. Efter ½ time opgav vi. Alle poserne med mad blev gemt i buskene omkring huset og så gik vi igen ned til de andre.
Her hang vi så ud indtil den norske familie kom tilbage, dejligt nok blev vi så kørt op til huset, hvor den stod på et køligt bad, lidt udpakning og så var det tid til aftensmad. Vi tog endnu en taxa ind til byen, alle 9. fandt en restaurant ved navn Oasis, der fil vi dejlig mad. Jeg valgte en snapper/fisk med ris til, rigtig velsmagende. Til maden fik vi et par drinks, jeg drak blandt andet en som hed African Queen, masser af friskt presset juice, malibu og rom, helt okay.
De fleste var trætte og tog hjem efter maden, undtaget Marius, Henrik, Tanja og mig. Vi mente at det var tid til at få en lille drinks til og rundt for at hører noget ghanesisk musik. Det var bare super hyggeligt og de fleste af fik danset grinet og drukket.

Aftenen sluttede dog, lidt uforventet, for da vi så havde fulgtes hjem, gået hele vejen op af bakken viste det sig at porten ind til huset var låst og familien hørte ikke at vi bankede på.
Så vi besluttede os for at gå med og overnatte hos drengene. Vi lånte det ene værelse, selvom drengene ikke vat total vilde med ideen og at sove i ske eller bare samme seng, men det var vist bare fis, for det lykkedes at sove alligevel.

1.februar

Nu er jeg i Cape coast, flyveturen gik helt fint, bortset fra at jeg blev lidt svimmel på flyveturen fra København til London. Da vi var kommet igennem paskontrollen og havde fået fingrene i vores bagage, gik vi mod udgangen. Det var lidt spændende om vores vejleder ville stå der og tage i mod os. Det vat rigtig godt at se et kendt ansigt.

Noget varmere må man sige, det var midt i 20érne kl. 22 om aftenen, så den bløde flis trøje røg hurtigt af.
Kweku (vores vejleder/kontaktperson) og Joe (hans chauffør) kørte os fra lufthavnen og hen til det hus hvor vi nu bor.
Jeg har et dejlig stort værelse, men fan i loftet og en dejlig stor seng, så det er bare skønt.
Huset tilhører en ghanesisk/norsk familie, manden og hans tre børn bor her sammen med Tanja(studie boddy) og mig. Deres norske mor kommer herned om 4 uger.

Det eneste jeg nåde denne første aften, var at hænge myggenet op og gå i bad inden jeg væltede faldt i søvn, svøbt ind i min nye silkelagens sovepose, skønt.