fredag den 18. april 2008

11. – 18. april

Fredag morgen, lagde vi ud med at få alle de små børn til at male de sidste detaljer på deres havdyr, som de nåede at male i løbet af i går(torsdag) det blev bare rigtig godt og utrolig fine dyr.
Da vi kom hjem blev vi enige med Ballerup tøserne(vores medstuderende) om at tage på oasis og spise aftensmad, fordi at de skulle holde ferie og regnede med at tage af sted lørdag. Jeg spiste en lækker kartoffelsuppe med forårs ruller til.

Lørdag startede jeg med at lave lidt alternativ morgenmad til mig selv, det endte med at ligne noget som laves hernede, det kaldes jellof- rice. Det er en form for sammenklistrede ris, ofte med tomat og grønsager. Mit blev med karry og grønsager, helt fint.
Derefter stod den på Abanze afslapning, jeg lå dog under en strå parasol og nød hav briserne. Det faldt mig så ind, at bestille en snack, så den stor på tunsalat og pizza.
Tanja og Ballerup pigerne var der også, men vi tog ikke så sent hjem, fordi footprint havde en opvisning på Addison square, i forbindelse med uddeling af en masse ting de har fået tilsendt fra DK, i en kæmpe container.
Da vi var kommet op på bjerget og have fået taget vores aftenbad begyndte det at dufte dejligt, for Kate/ mor i huset havde bagt pizza, som vi nød i selskab med familien.
African footprints arrangement varede resten af aftenen.

Søndag var vi i kirke fra ti til tolv. Derefter tog vi ud på en restaurant og spiste frokost, det endte dog mindre godt, for vores tjener kunne så ikke forstå særlig meget engelsk og duede heller ikke til at regne. Men det hele gik og vi kom derfra med kogende sind. Det mest positive ved den frokost, var at vi så deres temperaturmåler, den stod på 38c og det var ikke en varm dag.
Resten af søndagen foregik ikke som de ofte foregår(på stranden), næ i stedet stod den på film maraton, dog afbrudt af et hurtigt bad og lidt aftensmad.

Mandag arrangerede vi to ture for de største af børnene på New life. Drengene ønskede at komme på Abanze strand så de både kunne bade og spille fodbold. Pigerne havde kun et ønske og det var Coconut grove. Vi aftalte med drengene at deres skulle foregå i morgen tirsdag og pigernes tur onsdag. Vores opmærksomhed har mest været på de små, da deres badehjørne, var omhandlingspunktet for vores netop færdigafsluttede projekt.
Efter arbejde gik vi ind i supermarkedet som ligger i Kotocraba. der fandt vi nogle flasker som lignede Asti, dem skulle vi prøve så vi købte et par flasker. aften gik med aftensmad, jeg spiste familiens som var beanstew og fried plantaine. Tanja spiste noget mad hun havde købt inde en vegetar bix omkring London bridge. Derefter stod den bare på tøsehygge ude på altanen. Det var anledningen til at en af vores boblende flasker skulle åbnes, da vi havde drukket et glas hver fik vi først rigtig kigget på flasken. Der stod at det var sprinkling peach juice. Den dyreste juice vi endnu har købt. Noget komisk, da vi regnede med lidt andet.

Tirsdag morgen startede med at Tanja kom rasende ind til mig og fortalte, at Darek(vores leder på New Life) havde ringet kl. 22 i aftes og sagt at vi ikke måtte tage på Abanze med drengene, fordi de ikke havde været der før, det var langt væk og fordi der ikke var en af lærerne med. så vi forsøgte at overtale en af vores kollegaer til at tage med men det ville de ikke.
Det endte med at vi måtte tage drengene: Issic, John barnes, John, Joseph, Daniel, Nicolas, Abraham og Frank hen på Elmina beach ressort og nøjes med at bade i poolen. Det gik nu også fint, Kate vores norske mor kom og hentede os i hendes minibus, hun både hentede og bragte os tilbage til New lift.
Til aften tilberedte Tanja og jeg de yam-stykker og plantain stykker der skulle koges, vi fik af vide at det ikke kunne laves forkert, for de skulle bare koges i saltet vand. Alligevel lykkedes det os at koge dem for meget, så det blev helt klistrede, typisk.
Efter aftensmad tøffede vi ned på Addison og hang ud resten af aftenen.

Imens vores børn på New Life har haft ferie, har vi ændret vores møde tider til kl.11-15. der er ingen grund til at vi først kommer kl. 14, når de alligevel ikke er i skole. Så vi mødte ind kl. 11, og forhørte os om tøserne var klar. Vi havde talt med de to damer som også arbejder på børnehjemmet, Ellen og Mercy. De laver alle måltider til børnene, men vi har dog stadig spurgt dem om de ikke ville med til Coconut beach ressort alligevel, så måtte vores mandlige kollegaer jo bare lave frokosten til børnene i dag. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, så vi tog bare de fire tøser: Ofelia, Dora, Doris og Grace med os. Det var en super hyggelig dag og de var tilbage på New Life ved 17.30 tiden.

Torsdag mødte vi ind ved 14.30 tiden og gik ned for at se børnene spille fodbold. Efter noget tid begyndte det at regne meget. Det sætter en stopper for de fleste ting, for ofte når det regner så kraftigt, så ryger strømmen. Vi var dog heldige, at strømmen var der om aftenen, for vi havde poppet to store baljer med popcorn og så vi Tom og Jerry/ tegnefilm.

I dag fredag, har den stået på lidt socialt samvær, da vi kom hjem fra arbejde og landede på Addison.
Derefter stod den på oprydning og rengøring af mit værelse.
I aften skal vi ud og spise og fejre, at der er Tanjas og min tur til at holde ferie.

Rigtig god weekend til alle derhjemme.

fredag den 11. april 2008

2. – 10. april.


Onsdag morgen efter træning, var det bare op og få et hurtigt bad, lidt mad til maven og så ellers af sted mod New lift, for at mødes med Aysha. Da vi kom, var Aysha og hendes mor på børnehjemmet. Det var dog en noget anderledes Aysha end vi plejede at lege med. hun havde fint tøj på, fået tegnet sine øjenbryn op og havde fået farvet sit hår fra næsten sort til total sort. Ayshas mor tog med på hospitalet og det hele gik meget hurtigt og fint, vi var ude igen inden for 20 min. Den hurtigste ekspedition vi havde oplevet.
Ayshas mor fortalte at Aysha havde råbt efter hende til morgen, fordi hun ikke ville komme for sent hen til New Life. Hun havde sagt noget med at hendes hvide mor/mødre ventede på hende og nu ville hun altså af sted.
Fra hospitalet kørte vi ind til byen, Abura, for at spise frokost, der hvor vi plejede at spise med Aysha. Vi blev inviteret hjem og se huset hvor Aysha skulle bo, men det var et meget kort visit. Vi stod faktisk bare udenfor og snakkede lidt.
Tanja og jeg tog tilbage til New Life for at male alle de skitserede børnefigurer brune.
Det dejlige var at vi havde fri inden det blev mørkt og jeg gik derfor op og så lidt på footprint danse, da vi kom hjem.

Torsdag tog vi tidligt ind til byen og gik på nettet, for bl.a. At opdaterer min blog og sende en modultilmelding til seminariet. Det tog længere tid end beregnet så det blev taxa ud til børnehjemmet. Vi fik desværre ikke malet så meget, da vejret drillede os en del, men vi sov på New Life og det var en ok dag.

Fredag på vej hjem fra New Life var vi lige inde og hente vores fornyede visums. Vi brugte derefter lidt tid på Abanzo strand. Jeg havde besluttet mig for en weekend uden alkohol, da jeg desværre syntes det ender med ondt i hovedet i løbet af de fleste weekender.
Det forhindre mig dog ikke i at være i humør til at danse, så Tanja og jeg tøffede rundt til musik og gjorde os klar, ”tog danseskoene på” da vi så endelig kom ind i byen, var musik anlægget blevet overophedet, så der var intet musik. Min tålmodighed var kort og jeg tog hjem før alle de andre.

Lørdag var det dårligt vejr, så Tanja og jeg blev på bjerget, spiste med familien, vi fik pizza, nam nam. .. vi ordnede billeder og hyggede os med en piratos i mundvigen.

Søndag var vi på stranden inden vi skulle ud og se footprinterne spille fodboldkamp. De tabte desværre 3-5, men det var god underholdning, alligevel. Jeg så dog ikke kampen færdig, for jeg blev for sulten, så Tanja, Bina og jeg to på Castle rest. Og spiste shrimp coconut carry.

Mandag startede vi med at holde møde med Darek, det tog så lang tid så vi ikke kunne nå at tage alt maler udstyret frem.
Os studerende holdte et kort møde inden møde med Kweku kl. 19.30

Tirsdag fik vi malet de sidste detaljer på ydersiden af de små børns bade hjørne. Derefter forberedte vi og startede med at skrive vores små rapporter om vores papirfoldnings projekt og om det snart overståede malerprojekt.

Onsdag, havde vi hjemme dag og har skrevet de to rapporter ind og oversat dem til engelsk. Jeg var ikke til dansetræning i morges fordi jeg har super ondt i mine lange stænger efter mandagstræningen.
Vi tager snart ind til byen for at spise frokost inden vi mødes med nogle af de andre studerende kl. 14. skal vi nemlig købe stof til vores dansedragter, så vi får vores egne. Herefter tager Tanja og jeg på netcafé for at jeg kan opdatere min bog osv.

Torsdag jeg til dansetræning om morgenen, det er ved at være rigtig hårdt og varmt, for solen er allerede oppe inden 7, så vi står alle og koger.
Var nede og sige pænt farvel, til Henrik, Mette, Marius og Christina fra frøbel seminariet. De tager få ferie fredag morgen inden vi kommer hjem fra New life.
Vi tog af sted til New life, og fik malet det store kunstværk færdigt, børnenes havdyr blev rigtig flotte. Billederne kommer når jeg får opdateret mit webalbum.

onsdag den 2. april 2008

25. Marts – 1.April


Tirsdag malede vi de stores baderum færdigt. Smukke flag der blev at kigge på. Desværre opdagede vi at Aysha havde fået nogle enkelte nye knopper, så vi blev enige om at tage hende tilbage på hospitalet onsdag morgen. Vejret har været lidt skidt, så det har forhindret os i at male hele tiden, vi har været på arbejde.

Onsdag morgen da vi tog tidligt af sted, det lykkedes os at købe mdicinen på den gamle recept, så vi var fri for at køre nogle steder, hvis hospitalet igen intet havde (som sids) vi tog Aysha med på hospitalet og det tog selvfølgelig sin tid at vente, men jeg prøver at finde mig i det og undgå al for meget irritation.
Torsdag startede vi med dans og ude på New life startede vi med at male ydersiden på de små´s badehjørne. På bagsiden står der shower og de andre sider skal der stå en masse børn som vasker sig og leger med vand. Da vi sad og havde pause fra alle malerdampene, begyndte det at stå ned i stænger og så stod den bare på hygge resten af aftenen. Vi sov selvfølgelig på børnehjemmet.

Fredag middag tog vi til stranden og dasede i mange timer. Senere holdte vi hyggefredag med et par drinks og et hurtig smut ind for at danse lidt.

Lørdag morgen eller ved 12 tiden skulle vi/ alle de studerende troppe op til en begravelse, for at være en del af underholdningsprogrammet. Vi skulle danse de to danse vi kunne og det gik godt, selvom der var over 200 mennesker der kiggede på. Eftermiddagen blev brugt i selskab med de andre studerende og aftenen gik med at se film.

Søndag startede med at Tanja og jeg tog ud til et beach ressort, ved navn Moree, fordi det skulle være ejet af en dansker. Men der kom vi hurtigt væk fra igen, for det var meget øde og ikke lige så dejligt som vores strand på Abanze. Snuden mod Abanze, og så blev der ellers slappet af til den helt store guldmedalje, skønt.

Mandag startede som altid med dansetræning fra 6-8. det var en super hård, men god træning. Tror aldrig jeg har svedt så meget i mit liv. Jeg er selvfølgelig altid lige hjemme og vende inden vi tager på arbejde, men det begyndte at regne helt vildt og vi kunn ikke komme med fra bjerget dvs. vi kunne ikke komme på arbejde… øv
Senere kl. 18, holdte vi møde bare os studerende, der blev diskuteret lidt af hvert og snakket op vores sidste optræden. Efter vores eget møde havde vi møde med lederne af African footprint, og så var det ellers på hoved i seng.

Tirsdag i går tirsdag sov jeg længe, til ca. kl. 8, spiste en dejlig tun sandwich og drak en iskold pose vand.
Ikke lang tid efter var det afgang ind mod byen for at finde maling i farven: light chokolade brun. Det var til at male børnenes kroppe på ydersiden af deres badehjørne. Vi var allerede på New life kl. 12. der blev malet, malet og malet lige til vi blev øre i hovederne af det oliemaling. Da kl. var 16.30 smuttede vi hjemad igen.
Vi fik af vide at Aysha ( den lille pige vi har haft med på hospital et par gange) hun var blevet hentet tidligere denne morgen, af sin mor. Så vi ringede til hende for at informerer hende om Aysha´s sidste vaccination onsdag, vi fik lovning på at, hun ville dukke op, så vi kunne få færdigbehandlet den kære Aysha.
Fik spist aftensmad og slappet af, da vi kom hjem igen. Jeg ordnede lige mine billeder for marts, da jeg skulle opdaterer mit webalbum i morgen.