Kære læser og andet godtfolk, der er desværre et lille tomrum her, ikke kun i hukommelsen men også i min blog/ dagbog. For i dag er det d. 12. maj og jeg husker ikke så meget af hvad der er sket på det sidste, ikke fordi jeg har randt rundt og været fuld eller andre tossede ting, så jeg forsøger på et kort resume.
Dagene efter mutti og jan ikke var i Elmina, skete der ikke meget. Tanja og jeg havde godt nok bilen, men vidste ikke rigtig hvor vi skulle kører hen. Vi var dog ude og vende på Coconut grove og Abanze beach ressort. Inden vi smuttede ind til Accra, helt alene i bilen og det lykkedes at finde Tulip hotellet, selvom vi hverken ud eller hjem havde kørt direkte, sidste gang.
Igen stod den på luksus flyde ved poolen, spise fantastisk mad morgen middag og aften, shopping for vildt og så et par ture i Art center, så fik vi også lige tømt Accra for lange tynder negermænd udskåret i træ.
Mutti og Jan kom godt af sted mandag og alt faldt stille og rolig tilbage i en dagligdags agtig rytme.
Vi har haft midtvejs evaluering og det gik fint, det eneste der haltede var vores kommunikation med nogle af kollegaerne. Ikke alt afgørende så det går nok og vi har arrangeret et møde med dem, mandag d. 12 kl. 14.30 (i dag)
Vi har fået taget billeder af alle børnene på børnehjemmet, for at lave et opslag over alle smilende ansigter som bor på New life.
Jeg har talt med en af master trommespillerne, og han skal komme ud og hjælpe mig med mit projekt.
Jeg har tænkt mig at han skal ud og lærer nogle af drengene hvordan trommerne skal lyde til dansen som de andre skal lære at danse. Derefter er der en lille gruppe son kommer til at kærer en traditionel afrikansk dans ved navn Kuku.
Dagene efter mutti og jan ikke var i Elmina, skete der ikke meget. Tanja og jeg havde godt nok bilen, men vidste ikke rigtig hvor vi skulle kører hen. Vi var dog ude og vende på Coconut grove og Abanze beach ressort. Inden vi smuttede ind til Accra, helt alene i bilen og det lykkedes at finde Tulip hotellet, selvom vi hverken ud eller hjem havde kørt direkte, sidste gang.
Igen stod den på luksus flyde ved poolen, spise fantastisk mad morgen middag og aften, shopping for vildt og så et par ture i Art center, så fik vi også lige tømt Accra for lange tynder negermænd udskåret i træ.
Mutti og Jan kom godt af sted mandag og alt faldt stille og rolig tilbage i en dagligdags agtig rytme.
Vi har haft midtvejs evaluering og det gik fint, det eneste der haltede var vores kommunikation med nogle af kollegaerne. Ikke alt afgørende så det går nok og vi har arrangeret et møde med dem, mandag d. 12 kl. 14.30 (i dag)
Vi har fået taget billeder af alle børnene på børnehjemmet, for at lave et opslag over alle smilende ansigter som bor på New life.
Jeg har talt med en af master trommespillerne, og han skal komme ud og hjælpe mig med mit projekt.
Jeg har tænkt mig at han skal ud og lærer nogle af drengene hvordan trommerne skal lyde til dansen som de andre skal lære at danse. Derefter er der en lille gruppe son kommer til at kærer en traditionel afrikansk dans ved navn Kuku.
1 kommentar:
Hej Manulle
Tusinde tak for nogle gode dage og de mange oplevelser vi havde sammen.Det var ikke gået så godt hvis du ikke havde været der, og haft tid der nede og vidste hvordan man skal begå sig i sådan et land der er så anderledes end Danmark, det har været en oplevelse for livet.
Jeg kunne godt havde været der i længere tid for der er så meget at opleve.
Sebastian har nydt at være alene i fulde drag og har næsten ikke savnet os.
Glæder mig til der er gået 10 mandage :-)
1000 kys mutti
Send en kommentar