I weekenden hvor vi havde huset for os, holdte vi en lille fest, men kun for de studerende og deres bekendtskaber hernedefra. Vi inviterede ikke hele footprint, da vi ønskede at få en behersket og rar aften. Det var super hyggelige, den endte dog allerede inden 01. Det var helt ok, så kunne vi bruge søndagen på Abanze uden ondt i hovedet.
Så har hentet den første kjole, den var meget grim. Det lignede et fastelavns kostume. En sort ballerina, øv. Men jeg var nød til at finde en anden dame skrædder, da jeg havde en del stof som jeg endnu ikke havde fået brugt. Den næste dameskrædder, var dygtig og billigere end den første, 4 cedi for en kjole med linning. God pris og hun var hurtig til at sy dem.
Det sjove var bare første kjole jeg, så fik syet hos den skrædder jeg nu bruger. Da jeg skulle komme efter min første kjole. Damen sagde, ja der var så meget stof at jeg syede to af de samme kjoler til dig. Det er nok det mærkeligste jeg kunne forstille mig. Hvad skulle jeg bruge to identiske kjoler til??? Hun ville oven i købet have at jeg betalte for den, men no way!
Heldigvis syntes Kate at den var rigtig flot og hun fik den anden kjole, som passede fint til hende. Kates datter Cecilia (den ældste pige i huset) syntes min balarina kjole var pæn, så den fik hun.
Mandag og tirsdag i denne uge har jeg danset med pigerne på New Life, det går bare hurtigt fremad og tiden flyver lige så stærkt.
Onsdag og torsdag havde vi hjemme studie dage, for vi skulle færdiggøre vores projekter og de skulle være afleveret på seminariet fredag formiddag 11.30 dansk tid, dvs. 9.30 hernede. Det hele gik og der var som altid lidt pres og spænding. Det kan jeg egentligt godt lide det der med om man nu har alt på plads og alt er godt nok. Jeg havde talt med Tanjas vejleder torsdag, for at få lov til at tilsende min opgave til hende, så hun kunne printe den ud og afleverer den for mig også, det ville hun gerne.
Vi var på et institutions besøg i Ankaful. Det var et sted hvor menneskerne boede opholdte sig eller gik i skole. De var alle fysisk eller mentalt handikappede og alderen var fra 0 til 70. Selvfølgelig opdelt i mange bygninger. De havde de lækreste grønne omgivelser og der var super meget plads overalt. Det hele så rigtig godt ud og det kunne være et spændende sted at komme i praktik, hernede. Der havde været praktikanter derude før, men det var ikke en mulighed vi blev tilbudt, da vi skulle vælge praktikpladser.
I går var vi til alle til sidste opvisning af de afrikanske danse, som var lært hernede. Det sluttede med at de studerende som havde danset sidst, stod oppe på scenen, sammen med vores instruktørere. Kweku og Zie kaldte alle navnene op og hver studerende kom og hentede sit diplom og gik derefter over for at give håndtryk til instruktørene. Nå ja, lige på nær Tanja og mit navn. Total uretfærdigt, for vi har i hvert fald brugt rigelig med penge på den s…e organisation. Vi var ganske uforstående og konfronterede overhovederne lige efter showet var forbi. De sagde at vi ikke havde færdiggjort kurset, da vi ikke havde danset den sidste måned. Ulogisk, for vores kontrakt stod på 3 måneder, som vi allerede havde danset. Derudover var en af de diplom besiddende studerende som ikke havde danset med den første måned og slet ikke underskrevet en kontrakt, var mere kvalificeret end os. Dertil var der en uheldig studerende som havde været syg den sidste danse måned, så hun have også kun danset tre måneder, som os! Overhovederne sagde at de havde været stressede og forvirrede så det var også grunden til at de lige glemte at udskrive de sidste to diplomer, ja hurra. Den dårligste undskyldning jeg har hørt. Zie stod endda og sagde at han ikke engang kunne kende forskel på de danske studerende hernede, for han vidste ikke hvem der var hvem. Er lidt i tvivl om det var noget han pralede med eller hvad det skulle siges for..? men det eneste der er styr på, er hvem der betaler penge og hvem der ikke vil bidrage til deres latterlige foretagen. Endnu en oplevelse der bare gør at man tæller efter om der måske ikke lige skulle være et par dage mindre tilbage hernede!!
Jeg talte med min dejlige lillebror i mobilen i morges. Det blev bare til en tudekoncert, da han absolut ikke havde det godt. Hans gode ven havde været ude for et uheld sidste nat(fredag) og var omkommet. Så det kunne jeg bare ikke holde til og græd mindst lige så meget som i den anden ende af røret. Det var mest fordi jeg nu sad så langt væk og følte mig magtesløs. Jeg kunne ikke holde om min lillebror eller bare være der for ham. Den værste oplevelse og den ondeste følelse!
Puha en tuder og så røg der lige en halv liter væske.
Så har hentet den første kjole, den var meget grim. Det lignede et fastelavns kostume. En sort ballerina, øv. Men jeg var nød til at finde en anden dame skrædder, da jeg havde en del stof som jeg endnu ikke havde fået brugt. Den næste dameskrædder, var dygtig og billigere end den første, 4 cedi for en kjole med linning. God pris og hun var hurtig til at sy dem.
Det sjove var bare første kjole jeg, så fik syet hos den skrædder jeg nu bruger. Da jeg skulle komme efter min første kjole. Damen sagde, ja der var så meget stof at jeg syede to af de samme kjoler til dig. Det er nok det mærkeligste jeg kunne forstille mig. Hvad skulle jeg bruge to identiske kjoler til??? Hun ville oven i købet have at jeg betalte for den, men no way!
Heldigvis syntes Kate at den var rigtig flot og hun fik den anden kjole, som passede fint til hende. Kates datter Cecilia (den ældste pige i huset) syntes min balarina kjole var pæn, så den fik hun.
Mandag og tirsdag i denne uge har jeg danset med pigerne på New Life, det går bare hurtigt fremad og tiden flyver lige så stærkt.
Onsdag og torsdag havde vi hjemme studie dage, for vi skulle færdiggøre vores projekter og de skulle være afleveret på seminariet fredag formiddag 11.30 dansk tid, dvs. 9.30 hernede. Det hele gik og der var som altid lidt pres og spænding. Det kan jeg egentligt godt lide det der med om man nu har alt på plads og alt er godt nok. Jeg havde talt med Tanjas vejleder torsdag, for at få lov til at tilsende min opgave til hende, så hun kunne printe den ud og afleverer den for mig også, det ville hun gerne.
Vi var på et institutions besøg i Ankaful. Det var et sted hvor menneskerne boede opholdte sig eller gik i skole. De var alle fysisk eller mentalt handikappede og alderen var fra 0 til 70. Selvfølgelig opdelt i mange bygninger. De havde de lækreste grønne omgivelser og der var super meget plads overalt. Det hele så rigtig godt ud og det kunne være et spændende sted at komme i praktik, hernede. Der havde været praktikanter derude før, men det var ikke en mulighed vi blev tilbudt, da vi skulle vælge praktikpladser.
I går var vi til alle til sidste opvisning af de afrikanske danse, som var lært hernede. Det sluttede med at de studerende som havde danset sidst, stod oppe på scenen, sammen med vores instruktørere. Kweku og Zie kaldte alle navnene op og hver studerende kom og hentede sit diplom og gik derefter over for at give håndtryk til instruktørene. Nå ja, lige på nær Tanja og mit navn. Total uretfærdigt, for vi har i hvert fald brugt rigelig med penge på den s…e organisation. Vi var ganske uforstående og konfronterede overhovederne lige efter showet var forbi. De sagde at vi ikke havde færdiggjort kurset, da vi ikke havde danset den sidste måned. Ulogisk, for vores kontrakt stod på 3 måneder, som vi allerede havde danset. Derudover var en af de diplom besiddende studerende som ikke havde danset med den første måned og slet ikke underskrevet en kontrakt, var mere kvalificeret end os. Dertil var der en uheldig studerende som havde været syg den sidste danse måned, så hun have også kun danset tre måneder, som os! Overhovederne sagde at de havde været stressede og forvirrede så det var også grunden til at de lige glemte at udskrive de sidste to diplomer, ja hurra. Den dårligste undskyldning jeg har hørt. Zie stod endda og sagde at han ikke engang kunne kende forskel på de danske studerende hernede, for han vidste ikke hvem der var hvem. Er lidt i tvivl om det var noget han pralede med eller hvad det skulle siges for..? men det eneste der er styr på, er hvem der betaler penge og hvem der ikke vil bidrage til deres latterlige foretagen. Endnu en oplevelse der bare gør at man tæller efter om der måske ikke lige skulle være et par dage mindre tilbage hernede!!
Jeg talte med min dejlige lillebror i mobilen i morges. Det blev bare til en tudekoncert, da han absolut ikke havde det godt. Hans gode ven havde været ude for et uheld sidste nat(fredag) og var omkommet. Så det kunne jeg bare ikke holde til og græd mindst lige så meget som i den anden ende af røret. Det var mest fordi jeg nu sad så langt væk og følte mig magtesløs. Jeg kunne ikke holde om min lillebror eller bare være der for ham. Den værste oplevelse og den ondeste følelse!
Puha en tuder og så røg der lige en halv liter væske.
2 kommentarer:
Hej Malene og tillykke og håber alt går vel og glæder mig til snart at se jer det er jo nogen tid siden.jeg tror også at du er ved at trænge til hjemlig græs jeg syntes jeg kan mærke det på dig.
Jeg glæder mig vildt til at se dig/jer.
Ps. prøv at tjække din mail. jeg har sendt et kort. og igen TILLYKKE TILLYKKE ses snart hils og jeg krydser fingre i morgen
kærlig hilsen FAR.
Hej Malene; Tusind gange tillykke med brylluppet. Det har været spændende at følge din hjemmeside. Knusser Karin og Kenn
Send en kommentar