mandag den 4. august 2008

De sidste 14 dage.




Lørdag startede ferien, Tanja, Joe og jeg kørte fra Cape og om aften blev første overnatning på Kekeli hotel i Ho, vi havde kørt i ca. 7 timer. Søndag kørte vi til Wli vandfaldet, hvor vi fik soppet i det kolde vand. Ved siden af vandfaldet var der en kæmpe klippevæg fuld med flere tusinde flagermus. Derefter blev kørte vi ned til Akosombo og havde en overnatning, på et lækkert hotel, som lå lige ud til Volta søen.

Næste morgen kørte Joe os ned til færgelejet i byen hvor Tanja og jeg ventede 4 timer før vores færge kom. Det lykkedes ikke at få en kahyt på 1. klasse så det blev en overnatning på 2. klasse dvs. at sove på en træbænk og bruge et toilet, der lugtede så fælt at jeg blev svimmel hver gang. Færgen ankom til Yeji tirsdag aften og Tanja og jeg sov på et usselt hotel.

Tidligt onsdag morgen gik vi igen ned til havnen, hvor vi tog en kæmpe trækano med motor over til den anden side af Volta søen, det var en utrolig smuk sejltur og meget fredfyldt, vi ankom til den anden bred/Makongo. Derfra gik tro- tro turen til Tamale og det skulle vise sig at være den værste køretur på hele ferien, der var så lidt plads, at jeg sad i spænd mellem sæderne og der var så meget larm at vi brugte ørepropper. Da vi ankom til Tamale tog vi direkte til Busstationen, men da det ikke lykkedes os at få billetter til mole bussen samme dag, så vi måtte overnatte i Tamale omringet af larmende moskeer.

Klokken øv, ca. 4 stod vi op og brugte hele 12 dejlige timer på at vente, vente og vente på busstationen. Heldigvis fik vi dog busbilletten til Mole og så var det endda kun en lille bustur på 3 timer. Da vi havde stoppet os med bananer og nødder kunne vi ikke spise aftensmad. Vi ankom til mole motel og vores værelse var helt fint, indtil vi begyndte at afprøve de forskellige ting. Vores fan/ vifte duede ikke, med det gjorde air-con, den larmede bare som en lastbil og den ekstra udsigt vi havde betalt for, var umulig at nyde, for døren kunne ikke åbnes, så vi skiftede hurtigt værelse. 2 værelse var helt fint og alt fungerede, men vi gik hurtigt i seng.

Fredag morgen startede vi med en gå safari, rundt i en lille del af national parken, vi kom helt tæt på vildsvin, forskellige slags rådyr, to typer aber og elefanter,. Da vi kom retur til Motellet, fik vi plasket lidt i deres pool og nappede derefter en lur inden vi skulle på jeep safari om eftermiddagen. De havde glemt at oplyse os om, at man skulle bestille aftensmad ved 14 tiden, så deres køkken var tønt for mad da, vi kom og var meget sultne. Første gang jeg nogen sinde er gået i seng med en så slem en sult.

Bussen fra motellet afgik kl 4.00 retur til Tamale, hvor vi blev på stationen og fik billet til bussen som stoppede i Techiman og derfra fik vi fat i en taxa videre til Wenchi. Her overnattede vi og så skulle vi ellers bare ud og se flodheste i massevis. Bui national park var det spændende element som ikke var besøgt af vores med studerende på deres ferie. Desværre for alt vort besvær så jeg kun 1. stk. Flodhest, dertil skal nævnes at det var parrings periode og højvande så det var kun øjnene, øre og næsen der stak op, fedt!

Så skulle turen, jo lige blive lidt mere spændende og vi kom tilbage til bui camp, hvor vi blev hentet af flodheste guiden. Derfra var der så ikke noget transport ud til omverdenen, så vi forlangte at blive kort til næste landsby, på en lille motorcykel, vi havde selv købt benzinen der allerede var i, da vi lige havde brugt den på returturen fra black volta. Derfra fik vi lov at betale 60 cedi for at leje en hel tro-tro og komme tilbage til Wenchi, hvor vi hentede vores tasker og blev smidt af på taxa holdepladsen.
Vi var hundesultne og holdte en velfortjent spisepause efter den umenneskelige tro- tro tur gennem alt for meget støv. Jeg havde lidt ondt i panden, da jeg havde stødt panden i loftet på vores private lemo.

Vi havde allerede besluttet os til at tage ind til Techiman, og da vi nåede derind var det godt mørkt. Ikke langt fra hvor vi hoppede af stod der en næsten fyldt tro-tro klar til at køre mod Kumasi. Efter tilstrækkelig prikken til Tanja, var hun med på, at vi tog videre til Kumasi, selvom vi godt var klar over at det ville blive sent, før vi landede i den store by. Undervejs snakkede vi om hvad der skulle ske og da vi vidste at tro-troen ville ankomme ved 23 tiden gad vi ikke at tage en dag i Kumasi, nu skulle vi bare hjem/ tilbage til Cape, for der kørte allerede en bus til Cape Coast kl 04.00. Det resulterede i endnu en overnatning på en helt ok bred bænk, på Kumasi busstation. Ingen problemer med at få billetter og vi var i Cape ved 8 tiden om morgenen.

Det var rart at være hjemme igen, og vi fik vasket alle vores snavsede klude. De sidste par dage spiste jeg med familien og vi hyggede rigtig meget. Derudover fik jeg spist min kylling som jeg fik i bryllupsgave. To af aftnerne spiste jeg hos Joe og det var både hans søster og hans mor som lavede mad. Vi spiste kasava med eggstew, fufu med en spicy suppe, en snegl og tørret fisk, fantastisk godt!

Sidste weekend blev nydt, Joe og jeg kørte til Kokrobite fredag morgen. Vi fik en meget hyggelig hytte i den italienske garden, hvor vi også indtog de fleste måltider den weekend. Vi fik smagt på den flaske Champagne som vi havde modtaget i bryllupsgave, spist noget fantastisk mad og derefter gik vi ned på Big billys, hvor der var en stor gruppe børn som dansede og trommede nogle af de afrikanske danse, som vi selv har danset. En utrolig dejlig aften.
Lørdag kom Tanja, Mette og Marius ved frokost tid. De var blevet kørt af vores Norske mor og de 3 børn var med, så vi spiste alle sammen frokost og Tanja og jeg fik sagt pænt farvel til vores værtsfamilie. Aftenen gik med lidt drinks, musik og snakken.

Søndag spiste vi dejlig morgenmad, pandekager med chokoladesovs og frisk frugt til. Vi smuttede på stranden og fik shoppet lidt souvenirs til familien derhjemme. Derefter gik turen først til Accra shopping center, hvor vi spiste aftensmad.
Så var det tid til at kører mod lufthavnen og vi var noget spændte på om vi kunne få alle vores ting med hjem, da både Tanja og jeg havde købe en 160cm lang træmand. Det gik dog tilsidst og vi skulle ikke betale for det! Vi tjekkede vores bagage ind og kørte derefter hen til en Shell tank, for at få lidt sødt til ganen. Tilbage til lufthavnen, hvor jeg måtte sige farvel til Joe, men vi klarede det og kom afsted til planlagt tid.
I London kom vi så igennem en kontrol, og ud på den forkerte side. Vi landede i ankomst hallen og måtte derefter til at få lavet nyt bording-pass, derudover mente de lige pludselig at min håndbagage var blevet for stor, selvom jeg jo lige var kommet ud af et britisk airways fly, lidt trals. Nå men vi kom ind på den rigtige side igen og fik købt lidt parfume inden vi så fløj videre til danmark.

Da vi landede i Dk var det ikke varmt, men stadig dejligt at være hjemme. Jeg blev modtaget med danske flag og et skilt hvor der stod ” velkommen hjem Fru Baidoo”, meget festligt.